Ricottakage med citron – Opskrift på saftig og svampet ricottakage med citron, lemoncurd og flødeskum. Denne kage er helt vildt lækker og virkelig nem at bage. Kagen består af den mest svampede kagebund, hvor der er ricotta i. Ricottaen gør kagen ekstra svampet og ekstra saftig. Kagen pyntes med flødeskum og lemoncurd. Det er en super god kage, der også er perfekt at bage dagen inden servering.
Det er meget populær i Italien at bage kager med ricotta og især sådan en kage her med ricotta og citron. Det er en så lækker, syrlig og frisk kage, som også bare kan drysses med flormelis i stedet for flødeskum og lemoncurd. Kagen er perfekt at servere til f.eks. påske. Jeg har brugt hjemmelavet lemoncurd fra denne opskrift, men man kan også sagtens købe et glas med lemoncurd. Rigtig god fornøjelse!
Ricottakage med citron
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pisk smør, sukker, vaniljesukker og citronskal sammen til det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 5 min. Pisk ricottaen i. Pisk et æg i ad gangen. Dejen kan godt se skilt ud her, men det gør ingenting.
Bland hvedemel, natron 0g salt og pisk det i dejen. Pisk tilsidst citronsaft i.
Beklæd en springform på 23-24 cm med bagepapir, smør siderne og bunden med smør og drys flormelis på. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 35-40 min. Lad kagen afkøle.
Placer kagen på et fad. Pisk fløden til en fast flødeskum og fordel på kagen. Kom klatter af lemoncurd på flødeskummet og kør det rundt i skummet med en kniv. Server kagen straks eller opbevar den på køl. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Tror du man vil kunne komme marengs ovenpå denne kage i stedet for flødeskum? 🙂
Det kan man sagtens 🙂
Hejsa,
Da jeg lavede denne kage blev den helt ubagt i midten. Jeg fulgte opskriften, men formen var kun 22 cm. Kan det være grunden til at den ikke blev helt gennembagt på 35 min?, og hvis ja, hvor længe vil du så give den?
Den smagte fuldstændigt fantastisk, så jeg vil vildt gerne lære at bage den korrekt 🙂
Min nye go-to kage når jeg skal imponere med god smag, men også vil lave noget nemt 😄
Hej
Skal smører være smeltet eller bare blødt, inden man pisker det? 😊
Det skal bare være blødt og ikke smeltet 🙂
Er den lige så lækker og god hvis man laver kagen dagen før? Tak for altid skønne opskrifter🤩
Den bliver endnu bedre af at stå til dagen efter, så den kan sagtens bages i forvejen 🙂
Hej
Kan den fryses?
Ja, selve kagen kan sagtens fryses 🙂