Jalapeños salsa – Opskrift på den lækreste cremede og spicy salsa med jalapeños. Denne dip eller salsa er super lækker og nem at lave. Salsaen består af friske jalapeños som steges på en tør pande med løg og hvidløg. Herefter blendes det med avocado, bladselleri, syltede jalapenos, koriander eller persille, citron, olie, salt, peber og sukker. Salsaen har jeg serveret med sprøde tortilla chips. Tortilla chipsene består af tortilla pandekager, der er skåret i trekanter og efterfølgende stegt i olivenolie og drysset med salt. De smager så godt og kan drysses med forskellige krydderier.
Salsaen kan sagtens holde sig på køl i op til en uge i en bøtte med låg. Der kan skrues lidt op og ned for chilistyrken. Rigtig god fornøjelse!
Jalapeños salsa
Ingredienser
Jalapeños salsaFremgangsmåde
Jalapeños salsa
Skær jalapenos ud i grove stykker, med kerner. Skær også løg ud i grove stykker.
Kom jalapenos, løg og hvidløg på en tør varm pande og steg til det får lidt farve. Det må gerne blive lidt sort.
Kom jalapenos, løg, hvidløg, bladselleri, syltede jalapenos, koriander, citron, avocado og olivenolie i en blender. Blend til en ensartet og cremet masse. Smag til med salt, peber og sukker. Opbevar salsaen i en bøtte i køleskabet indtil servering.
Sprøde tortilla chips
Skær pandekagerne ud i små trekanter. Varm en pande op med olien og steg tortilla chips til de er sprøde og gyldne. Placer tortilla chips på køkkenrulle, så det kan suge olien, og drys med salt.
Server jalapenos salsa med sprøde tortilla chips. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar