Mazarinkage med chokolade og hindbær - Opskrift på lækker moussekage

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Mazarinkage med chokolade og hindbær

Mazarinkage med chokolade og hindbær – Opskrift på lækker mazarinbund med chokolademousse og hindbærmousse. Denne moussekage er noget af det bedste, da den indeholder en svampet og saftig mazarinbund, luftig og cremet chokolademousse og syrlig og let hindbærmousse. En fantastisk god kombination. Kagen er pyntet med en masse friske hindbær, citronmelisse og revet chokolade. Det er en kage, der er perfekt at servere til mange mennesker, f.eks. til fødselsdage eller studentergilder.

Kagen kan nemt laves dagen inden, da den helst skal stå på køl i mange timer, for at mousserne får lov til at sætte sig, og så er den også meget nemmere at skære i fine stykker. Rigtig god fornøjelse!

Mazarinkage med chokolade og hindbær

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning + 6 t.
I alt + 7 t.

Ingredienser

Mazarinkage
Chokolademousse
Hindbærmousse
Derudover

Fremgangsmåde

Mazarinkage

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt revet marcipan. Pisk ét æg i adgangen og tilsæt creme fraiche. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen. Smør en springform, på ca. 24 cm i diameter, med smør og beklæd bunden med bagepapir. Bag kagen i ca. 25-30 min. Kagen må gerne være en smule blød i midten. Lad kagen køle af.

Chokolademousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Smelt chokoladen i en skål over vandbad og lad den afkøle en smule. Pisk æggeblommer og flormelis lyst og luftig. Hæld chokoladen i imens der piskes.

Kom 3 spsk. vand i en lille gryde (eller i mikroovnen) og kog det op til lige under kogepunktet og smelt husblassen deri. Kom et par skefulde af chokolade-æggeblandingen i den varme husblas-masse og kom det hele op til chokoladeblandingen.

Pisk fløden til en let skum og vend forsigtigt i chokolademassen. Pisk tilsidst æggehvider helt stive og vend dem forsigtigt i chokoladeblandingen.

Beklæd indersiden af springformen med hård kageplast eller bagepapir, så det sidder rundt om kagebunden. Luk springformen igen og hæld chokolademoussen på. Stil kagen på køl imens du laver hindbærmoussen.

Hindbærmousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Kom hindbær, sukker, vanilje og citronsaft i en lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Blend til hindbærpuré og smelt husblassen i den varme hindbærpuré. Lad den køle af. Rør creme fraichen i hindbærpuréen. Pisk fløden til skum. Vend flødeskum med hindbærpuréen. Kom hindbærmoussen på chokolademoussen og stil kagen på køl i mindst 3 timer, men gerne til dagen efter.

Befri kagen fra formen og kageplasten. Placer kagen på et fad og pynt med hindbær, citronmelisse og chokolade. Server. Velbekomme!

 

 

 

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

20 kommentarer
    1. Ja, men så skal den først lige sætte sig 1-2 timer på køl, da den er for flydende til at starte med 🙂

  1. Det er bare min nye yndlingskage. Jeg elsker mazarinkage og særligt denne med hindbær.
    Virkelig lækkert.

    Kunne du i øvrigt tænke dig et kort interview om dig og rejser? Som jeg vil udgive https://storbyguide.dk/danskernes-byer/ – her har mange andre også inspireret om deres rejser.

    Mvh Mads

Skriv en kommentar