Svenske karamelsnitter – Opskrift på de lækreste svenske karamelsnitter som er sprøde og chewy karamel agtige småkager. Disse karamelsmåkager er så gode og består kun af ganske få ingredienser. Svenske karamelsnitter eller colasnittar, som de hedder på svensk, laves ved at piske blødt smør, lys sirup og sukker lyst og luftigt, hvorefter der piskes mel, bagepulver og salt i. Dejen deles i to dele som laves til lange lade “pølser” på en bageplade. Herefter bages de til de er gyldne. Karamelsnitterne skæres ud til små snitter, og så smager det så dejligt, hvis man lige drysser lidt flagesalt over.
Svenske karamelsnitter laves ligesom mine meget populære opskrift på svenske chokoladesnitter og min opskrift på Dumle snitter. Det er en super nem måde at lave småkager på, da dejen bare skæres i snitter, når den er bagt. Karamelsnitterne kan holde sig i en kagedåse et tørt og køligt sted i 1-2 uger. Rigtig god fornøjelse!
Svenske karamelsnitter
Ingredienser
Svenske karamelsnitterFremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Pisk smør, lys sirup og sukker lyst og luftigt. Tilsæt hvedemel, bagepulver og salt og pisk godt.
Del dejen i to dele og rul ud i lange stykker, som er lige lange med din bageplade. Læg dejstykkerne på en bageplade med bagepapir og sørg for, at der er god afstand imellem, da de flyder lidt ud. Tryk dejen lidt flad med fingrene.
Bag dem i ovnen i ca. 14 minutter eller indtil de er gyldne. Lad snitterne køle af og skær dem herefter ud. Drys evt. med havsalt. Opbevar karamelsnitterne i en kagedåse. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar