Salat med sprøde ris – Opskrift på salat med sprøde bagte ris med soya og chili serveret i en salat med laks, avocado og edamamebønner. Denne salat er så lækker og en anderledes måde at servere en salat med ris på. Kogte ris vendes nemlig sammen med soya, sesamolie og chiliolie, hvorefter de bages til de er helt sprøde. Salaten består af skoleagurker, edamamebønner, avocado, forårsløg, de bagte sprøde ris og en lækker dressing. Salaten pyntes med laks som rives ud i stykker og sesamfrø. Jeg bruger her varmrøget laks, men man kan også bruge bagt laks.
Denne salat er perfekt til rester af kogte ris fra aftensmaden eller rester af bagt laks. Rigtig god fornøjelse!
Salat med sprøde ris
Ingredienser
Sprøde risFremgangsmåde
Sprøde ris
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Bland de kogte ris med chiliolie, sesamolie og soya. Fordel risen på en bageplade med bagepapir og bag risene i ca. 40 min. Rør i risene undervejs, så alle ris bliver bagt.Lad herefter risene afkøle.
Salat
Bland agurker, edamamebønner, avocado og forårsløg sammen. Tilsæt de bagte ris.
Dressing
Rør ingredienserne sammen og hæld dressingen i salaten og vend det hele godt rundt.
Hæld salaten ud på et fad og riv laksen udover og drys med sesamfrø. Server straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar