Chokoladelagkage med overdrevet chokolade topping – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Chokoladelagkage med overdrevet chokolade topping

Det kan vidst ikke komme bag på nogen at jeg ELSKER chokolade, så derfor er denne kage dedikeret til alle os chokoladeelskere. Den består af de mest svampede og luftige chokoladebunde og den blødeste chokoladesmørcreme. Og så er der alt pynten, som jo kan varieres alt efter, hvad man er til. Jeg har brugt KitKat, Maltesers, Center, Toffifee, hindbær og jordbær. Husk at brug hashtagget #frederikkewaerens, hvis du bager mine kager. Det er så hyggeligt at se alle jeres flotte kreationer! Her kommer opskriften:

Chokoladelagkage med overdrevet chokolade topping

Ingredienser

3 luftige chokoladelagkagebunde:

4 æg

400 g sukker

240 g smør, blødt

80 g kakaopulver

400 g hvedemel

3 dl mælk

1/2 tsk. salt

2 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker

Chokoladesmørcreme:

360 g smeltet chokolade

450 g smør, blødt

460 g flormelis

3 tsk. vaniljesukker

3 dl piskefløde

Toppings:

Toffifee

Kit Kat

Maltesers

Center

Jordbær

Hindbær

 

 

 

 

Fremgangsmåde

3 luftige chokoladelagkagebunde:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen imens der piskes. Bland de tørre ingredienser sammen og vend dem i det i dejen, imens du skiftevis tilsætter mælk. Fordel dejen i 3 springforme (22 cm i diameter) beklædt med bagepapir og drysset med kakaopulver i bunden. Bag bundene i ca. 30 minutter ved 180 C. Lad dem køle helt af.

Chokoladesmørcreme:

Smelt chokoladen i en gryde og lad den køle lidt af. Imens piskes det bløde smør med flormelis og vaniljesukker til det er lyst og luftigt. Hæld chokoladen i og pisk. Tilsæt fløden lidt ad gangen og pisk det til det får en cremet og luftig masse. Stil cremen på køl indtil den skal bruges.

Sådan samler du kagen:

Vælg det fad du gerne vil servere kagen på og start med at befri lagkagebundene fra formene. Skær hver bund en gang igennem, så du i alt har 6 bunde. Læg den første bund på fadet og smør et godt lag chokoladesmørcreme på. Gentag indtil du har den sidste bund med smørcreme på. Smør kagen op med resten af smørcremen. Pynt kagen med chokolader og bær. Hvis kagen ikke skal serveres med det samme, så er det vigtigt, at den kommer på køl, så smørcremen ikke smelter. Velbekomme!

Bedøm denne ret

35 Comments
  1. Hej?
    Har i dag bagt denne lækre kage, og lavet chokoladecremen. Jeg satte cremen på køl, da jeg ville vente den at sprøjte den på kagen, til den var kølet helt ned. Så var cremen jo selvfølgelig helt stiv, og var nødt til at stå lidt, inden den havde en konsistens jeg kunne sprøjte på kagen. Det resulterede så i, at cremen slet ikke længere havde den LÆKRE konsistens, som da jeg lavede den, men mest mindede (og smagte) lidt at blæd smør?

    Hvad søren kan der være gået galt? Cremen var virkelig lækker da jeg lavede den?

  2. Hvor langtid i ovnen på varmluft skal kagen have ?
    Og kan man lave bundnene en dag i forvejen, hvis man feks skal lave tal kage 🙂

    Mvh Stephanie

  3. Hej. Hvis jeg gerne vil lave din talkage ud af denne kage. Jeg skal bruge 2 tal, hvor hvert tal er med 2 lag, er det så nok at fordoble kagen 1 gang?? Eller hvad vil du råde mig til?

    1. Hej Camilla
      Jeg bager dobbelt portion til to lag, men mine bageplader er også meget store 🙂 Hvis du bare har almindelig str. bageplader er 1 portion nok! Kh Frederikke

  4. Hejsa. Jeg skal bage kagen til min datters fødselsdag på onsdag og vil høre om man kan lave den dagen før og stille den på køl? Eller bliver smørcremen for hård af det? Tak for svar 🙂 hilsen Lotte

    1. Hvor dejligt! Ja, det kan du sagtens, men tag gerne kagen ud af køleskabet lidt tid inden den skal serveres, så smørcremen ikke er for hård 🙂 Rigtig god fornøjelse og glædelig jul! Kh Frederikke

  5. Hej 🙂
    Når man skal lave chokoladesmørcremen, skal man så piske fløden inden man blander den med chokolademassen? 🙂

    1. Hejsa! Fløden skal ikke piskes, den skal hældes i (flydende), sammen med de andre ingredienser, i den rækkefølge der står i opskriften 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

    1. Jeg har ikke selv prøvet det, men tænker at man kan piske den op igen, efter den har stået på køl. Det er i hvert fald et forsøg værd 🙂 Kh Frederikke

  6. Hej, tror du man kan bruge plantemælk i kagebundene i stedet for mælk?
    Og kan man bruge dejen til muffins? I så fald, hvor mange tror du ddr vil være til?

  7. Hej Frederikke
    Kan jeg bage bundene i 1 form og så bare skære dem over når de er bagt ?
    Tak for en skøn blog ?

  8. Hej Frederikke
    Sikke mange fine kager og opskrifter. 🙂 Kan man bruge plantefløde i cremen i stedet for almindelig fløde?
    Bh Camilla

  9. Kære Frederikke, i forhold til det med at lave kagen og stille den på køl, så den er klar dagen forinden – er det hele kagen, hvor den er pyntet? Eller er det kagen og cremen for sig?

  10. Når du skriver pisk, er det så med en håndmixer eller bare et piskeris? Vil nødig ødelægge chokolade cremen

  11. Ser super lækkert ud! Hvad hvis jeg gerne vil lave den bredere, i en form på 26 cm, hvad skal jeg mon gange opskriften med? 🙂

  12. Hej Frederikke
    Så fin blog – jeg har lavet SÅ mange af dine opskrifter. Utroligt inspirerende.

    Kan man lave denne creme med hvid chokolade i stedet for lys/mørk?

    Kh.

    1. Tusind tak! Det er jeg meget glad for at høre 🙂 Ja, du kan lave cremen med lige den chokolade du ønsker 🙂

  13. Hej Frederikke!
    Jeg har lavet denne kage før, til min mors fødselsdag sidste år, som talkage og det smagte SÅ lækkert!!
    Nu har jeg planer om at lave den igen, men vil høre om du på nogen måde tror det vil være muligt at lave kagebundene uden æg? Da nogle af dem jeg skal lave til, ikke kan tåle æg nemlig.
    Hvis ja, hvordan ville du så gøre?
    Hvis ikke, har du så muligvis en opskrift på tilsvarende bunde, som smager ligeså godt, uden æg?

    Mvh.
    Line

  14. Hej ? Når man normalt ikke er til smørcreme(som i overhovedet ikke), kan denne så gå? Jeg tænker at fløden og chokoladen må gøre at man måske ikke lige tænker smørcreme?

  15. Hej Frederikke.
    Hvis man vil lave to bogstaver er en portion så nok til almindelige str. bradepande?
    Og kan man lave smørcremen i halv, halv? så man kan lave den i to farver?
    Den ene lyserød (med ruby knapper) og hvid chokolade me frugtfarve?

    Undskyld på forhånd for det lange spørgsmål.
    Hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.