Bløde teboller - Opskrift på de bedste bløde teboller

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bløde teboller

Bløde teboller, bamseboller eller fødselsdagsboller? Jeg kalder dem teboller og disse bløde og luftige boller er altid et hit, hvad end de bliver serveret på morgenbordet, fødselsdagsbordet eller eftermiddagsbordet. For at lykkedes med en tebolledej er det vigtigt at følge opskriften slavisk. F.eks. må gær og salt aldrig kommes i samtidig, da salten hæmmer gærcellerne i at vokse. Det er også vigtigt, at man ikke tilsætter for meget mel til dejen, for hvis der kommer for meget mel i bliver tebollerne ikke bløde, luftige og lækre. Så dejen skal være klistret. Bollerne smager bedst når de lige er bagt, da de hurtigt bliver kedelige. Men hvis du opbevarer dem i en frysepose på køkkenbordet, så kan de godt holde sig bløde et par dage. Rigtig god fornøjelse!

Bløde teboller

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 1 t. 15 min.
Tilberedning 45 min.
I alt 2 t.

Ingredienser

Dej
Til pensling

Fremgangsmåde

Bløde teboller

Kom vandet i en røreskål og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og 100 g af melet  og æggene. Ælt det sammen. Tilsæt nu lidt mere mel i, smørret og salt. Ælt godt og tilsæt resten af melet lidt ad gangen. Ælt dejen indtil den er smidig og blank og stadig er klistret. Dejen skal være klistret, så tilsæt endelig ikke for meget mel.

Stil dejen til hævning, med husholdningsfilm og et viskestykke over skålen, et lunt sted. Sådan en tebolledej hæver meget op. Den skal hæve til 3 dobbelt størrelse og det tager et sted mellem 60- 90 minutter afhængig af, hvor lunt der er.

Når dejen har hævet tændes ovnen på 200 C varmluft.

Form dejen til ca. 15 lige store boller og placer dem på en eller to bageplader beklædt med bagepapir. Hvis dejen er for klistret kan du tage lidt olivenolie på hænderne og på bordet, så hænger dejen ikke fast.

Lad bollerne efterhæve til dobbelt størrelse. Pensl bollerne med sammenpisket æggeblomme og sødmælk og bag bollerne i ca. 15-18 minutter. Bollerne skal være gyldne på toppen, men hold øje med dem, da ovne er forskellige. Server bollerne lune. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

9 kommentarer
  1. Dækker du bollerne til efter du har formet dem og de skal hæve? Jeg oplever at dejen klistrer så meget at selv husholdningsfilm hænger fast i bollerne, så de ødelægges, når hævningen er færdig og det skal af…

    1. Jeg dækker mine til med et fugtigt viskestykke. Jeg oplever ikke at dejen er så klistret, måske skal der tilsættes lidt mere mel til dejen? 🙂 Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

  2. Kan de laves i en koldhævet version, så der kun kommer 10 g gær i, og de så får lov at stå koldt natten over? Lidt ligesom dine kanelsnegle

Skriv en kommentar