Fredagshygge: Verdens bedste hindbærsnitter. Det er fredag og det betyder fredagshygge, som i dag byder på verdens bedste hindbærsnitter. Og jeg mener det virkelig, når jeg skriver verdens bedste. Min mor har i mange år bagt disse hindbærsnitter med den lækreste glasur af hyldeblomstsaft. I min familie er det især min søster, der er vild med hindbærsnitter, og hun bestiller dem altid, når hun har fødselsdag. Hindbærsnitter er nemme at bage til mange mennesker, til f.eks. studentergilder eller fødselsdage. Glasuren kan også blot laves med vand, hvis du ikke lige har hyldeblomstsaft og den kan også farves med pastafarve. Rigtig god fornøjelse!
Fredagshygge: Verdens bedste hindbærsnitter
Ingredienser
MørdejFremgangsmåde
Mørdej
Kom hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og smør op i en skål og smuldre smørret i til en grynet masse. Saml dejen med vand indtil dejen er ensartet og sammenhængende. Kom dejen i en frysepose og kom den på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Rul mørdejen ud til en tynd firkant, ca. 40×40 cm. Det er nemmest at gøre det imellem to stykker bagepapir. Smør hindbærsyltetøj på den ene halvdel af dejen og fold den anden halvdel indover. Tryk kanterne lidt sammen. Bag kagen i ca. 20 minutter til dejen er gylden og sprød.
Lad herefter kagen afkøle.
Rør glasuren sammen og smør på kagen. Pynt med krymmel eller frysetørrede hindbær og lad det sætte sig. Skær kagen ud i hindbærsnitter – små eller store. Skær de kedelige kanter fra. Opbevar kagerne i tætsluttende kagedåse. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hej Frederikke, tror du det er muligt at fryse kagerne ned, enten før eller efter man bager dem? Og uden glasur på naturligvis 🙂
Jeg ville ikke fryse hindbærsnitter, for så mister de deres sprødhed 🙂
Hvor længe kan de holde sig i en lufttæt beholder? ☺️
Et par dage 🙂
Hej Frederikke
Ville jeg kunne lave snitterne på lørdag og servere dem søndag uden at de bliver bløde?
Ja, det kan du sagtens 🙂 Jeg laver dem næsten altid dagen inden de skal serveres 🙂
Kan man lave mørdejen dagen i forvejen, hvis man lægger den på køl? ?
Ja, det kan man sagtens 🙂
Er det rigtigt forstået, at marmeladen skal smøres på den rå dej inden bagning?
Ja, det er helt rigtigt 🙂
Hej Frederikke.
Jeg har nu bagt denne opskrift 2 gange. Virkelig lækre snitter!
Er det også muligt, at bage mørdejen seperat og så putte marmeladen på bagefter? Gør det nogen forskel på bagetiden? Syntes nemlig ikke, at jeg kan få sprødhed i mørdejen, når jeg bager den med marmelade ind i.
Dejligt at høre 🙂 Ja, man kan sagtens bage det seperat 🙂