I dagens låge gemmer der sig lækre honningbomber med chokolade og smørcreme. En rigtig juleklassiker, som findes i mange varianter. Jeg har her lavet honningbomberne med fyld af abrikosmarmelade og lækker smørcreme smagt til med appelsin, og et tykt lag mørk chokolade og et drys stjernekrymmel på toppen. De smager helt fantastisk, hvis jeg selv skal sige det!
Honningbomber opskrift
Denne honningbomber opskrift består af flere forskellige dele, men det må du ikke lade dig skræmme af. Hver især af de forskellige komponenter er faktisk ret simple at lave, men dejen kræver eksempelvis lidt mere tålmodighed. Du kan nemlig med fordel lave den dagen før, at du skal bruge den, da den så er nemmere at arbejde med.
I billederne øverst i denne honningbomber opskrift kan du også se nogle af de forskellige steps – så er det forhåbentlig nemmere for dig at gå til. Som du kan se, bruger jeg en fast muffinsform, da det gør, at honningbomberne holder formen bedst muligt. Du kan også godt bruge nogle andre muffinsforme, men sørg for at de er nogenlunde faste og ikke alt for bløde. Så får du nemlig det bedste resultat, og dine bomber bliver høje og ikke flade.
Honningbomber med smørcreme
Hvis du ikke er til fyld, kan du også bare spise de skønne honningbomber med chokolade og smørcreme, som de er, men allerbedst flækket og med et lag koldt smør. Sådan en honningkagedej er ikke spor svær at lave, men den kræver lidt tid og tålmodighed. Dejen bliver allerbedst, hvis den laves og stilles på køl dagen inden, den skal bages.
Honningkagedejen bliver rullet sammen med abrikosmarmelade og revet marcipan og skæres ud, ligesom når man bager kanelsnegle. Derefter bliver sneglene bagt i en form til cupcakes (du ved sådan en form med f.eks. 12 huller til cupcakes).
Når honningbomberne er bagt og afkølet, kan de lægges på køl med et vådt klæde over, så holder de sig lækre fugtige, hvis de ikke skal pyntes og serveres med det samme. Ud over at honningbomber smager dejligt og er pæne på den gammeldags juleagtige måde, så dufter det også virkelig skønt og julet, når de bliver bagt.
Hvad er der i en honningbombe? En honningbombe består af flere forskellige ting. Først og fremmest er det en honningkagedej, der bliver bagt. Imellem bliver der lagt en cremet smørcreme og et godt lag abrikosmarmelade.
Hvorfor er Christiansfeld kendt for deres honningbomber? Der er altid nogle landsdele, der er kendt for noget, og her er Christiansfeld ingen undtagelse. De er kendt for deres honningbomber, da de i mere end 200 år har bagt dem året rundt.
Honningbomber med chokolade og smørcreme
Ingredienser
Honningbomber (dejen) 12 stk.Fremgangsmåde
Honningbomber (dejen)
Smelt honning og smør i en lille gryde ved svag varme. Tag gryden af varmen. Rør potaske ud i vandet, tilsæt æggeblommerne og bland. Kom blandingen i honningen (det gryner og klumper lidt, men bliver opløst i honningen). Pisk det godt sammen.
Bland hvedemel med hjortetaksalt, kanel, nellike og stødt ingefær i en røreskål. Hæld honningblanding i melblandingen og ælt det hele godt sammen til en ensartet masse (konsistens som småkagedej). Stil dejen på køl i min. 2 timer, men gerne til dagen efter.
Sådan laver du honningbomberne
Tag dejen ud af køleskabet ca. 30 minutter før. Drys mel på et bord og ælt honningkagedejen sammen med lidt mel. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30×30 cm. Smør marmelade på dejen og drys med revet marcipan. Rul dejen sammen, ligesom når man laver kanelsnegle eller roulade. Skær ud til 12 lige store snegle. Smør en bageform til cupcakes med smør og placer sneglene i bageformen.
Tænd ovnen på 160 C varmluft.
Bag honningbomberne i ca. 30 minutter. Lad dem køle helt af.
Smørcreme med appelsin
Pisk det bløde smør med flormelis, indtil cremen er lys og luftig. Tilsæt fintrevet appelsinskal og pisk det godt sammen til en ensartet og luftig smørcreme. Kom smørecremen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Chokoladeovertræk
Smelt chokoladen i en skål over vandbad eller i mikroovnen.
Sådan samler du honningbomberne
Skær honningbomberne over på midten og sprøjt smørcreme rundt i kanten på den nederste halvdel. Kom en skefuld abrikosmarmelade eller appelsinmarmelade i midten og den øverste halvdel på. Smør smeltet chokolade på toppen og drys evt. med krymmel. Nyd honningbomberne med det samme eller opbevar dem på køl i et par dage (sørg for at de er i en lufttæt beholder). Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hvilken honning er bedst at bruge?:-) Vh Nadja