Disse gulerodsbrud med solsikkekerner er seriøst gode! Så bløde, luftige og lækre. Jeg fik sådan lyst til at bage boller i dag, og havde nogle lidt kedelig gulerødder liggende i køleskabet. De blev simpelthen forvandlet til gulerodsbrud med en god mængde solsikkekerner i og nydt med smør. Det er slet ikke dårligt at nyde sådan en lun bolle med smør. Gulerodsbrudene kan koldhæves, blot ved at tilsætte halvdelen af gæren, og så lade dejen hæve i køleskabet natten over. Så kan der serveres friskbagte gulerodsbrud til morgenmaden. Rigtig god fornøjelse!
Gulerodsbrud med solsikkekerner
Ingredienser
Fremgangsmåde
Gulerodsbrud med solsikkekerner
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt olie, yoghurt og salt. Tilsæt melet lidt adgangen, imens der æltes. Tilsæt smørret og ælt det godt ind i dejen og ælt til den slipper skålen.
Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve 45 minutter.
Hæld dejen ud på et bord drysset med en smule mel. Lav en fordybning i midten af dejen og fyld op med revet gulerødder, solsikkekerner og æg. Hak dejen godt rundt i små stykker, så det hele bliver blandet sammen. Brug en bagespade eller en paletkniv.
Del dejen i 16-18 lige store stykker. Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt gulerodsbrudene på bagepapiret. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 220 C varmluft og bag bollerne i ca. 15 minutter eller indtil de er gyldne. Lad gulerodsbrudene køle af på en rist og nyd dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hej Frederikke,
Tror du, man kan lave dem med en anden slags kerner/frø? Fx. sesamfrø.
Hilsner fra Julie
Ja, det kan du sagtens 🙂
Hej!
Kan man bruge skyr i stedet for yoghurt naturel?
Ja, det kan man sagtens 🙂
Der står tilsæt olie, men der er ikke noget olie ingrediens listen?? 😉
Det er hermed rettet 🙂