Upside down blodappelsinkage – Opskrift på svampet og lækker upside down blodappelsinkage med appelsinskiver, ricotta og pisket kardemommecreme. Denne kage er så smuk og dekorativ. Kagen laves ved at lægge tynde skiver af blodappelsiner i bunden af en springform smurt med smør og honning. Ovenpå kommes en lækker kagedej med bl.a. marcipan, ricotta og revet blodappelsinskal. Når kagen er bagt, så vendes kagen om, så man kan se de smukke blodappelsinskiver ovenpå. Kagen serveres med en pisket kardemommecreme med creme fraiche 38 %, vaniljesukker og stødt kardemomme.
Appelsinskiverne giver en dejlig smag til kagen og bliver slet ikke bitre. Pisket creme fraiche laves ved at komme creme fraiche 38% i en foodprocessor og køre det indtil det bliver en tyk og fast creme. Det skal være 38% for ellers kan det ikke piskes luftigt. Det er en super god kage, der også er perfekt at bage dagen inden servering. Når blodappelsiner ikke er i sæson, så kan der selvfølgelig også bruges almindelige appelsiner. Prøv også min opskrift på glutenfri appelsinkage. Rigtig god fornøjelse!
Upside down blodappelsinkage
Ingredienser
Upside down blodappelsinkageFremgangsmåde
Upside down blodappelsinkage
Tænd ovnen på 185 C varmluft.
Beklæd en springform på 24 cm med bagepapir, smør siderne og bunden med smør. Dryp honning udover. Skær blodappelsinerne i tynde skiver og læg dem tæt sammen ovenpå honningen.
Pisk smør, sukker, vaniljesukker, revet marcipan og appelsinskal sammen til det bliver lyst og luftigt. Pisk herefter et æg i ad gangen. Bland hvedemel og bagepulver sammen og pisk det i dejen skiftevis med ricotta. Hæld dejen ud på blodappelsinskiverne og smør den ud. Bag kagen i ca. 45-50 min. Lad kagen afkøle.
Kardemommecreme
Kom creme fraiche, vaniljesukker og kardemomme i en foodprocessor og blend til det er luftigt og fast.
Befri kagen fra formen. Læg et fad ovenpå kagen og vend om, sådan så bunden ligger opad. Fjern forsigtigt bagepapiret. Server kagen med pisket kardemommecreme. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Skriv endelig en kommentar