Pistaciecreme - Hjemmelavet pistaciecreme med hvid chokolade

SE ALLE MINE OPSKRIFTER PÅ LÆKRE MADBRØD HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pistaciecreme

Pistaciecreme – Opskrift på hjemmelavet cremet pistaciecreme eller pistaciesmør med pistacienødder, salt og hvid chokolade. Pistaciecremen består kun af 4 ingredienser: Pistacienødder, olie, salt og smeltet hvid chokolade. Pistaciecreme smager så lækkert og det er billigere selv at lave den end at købe den færdiglavet.

Jeg bruger usaltede pistacienødder, som har den “bløde” skal på, men ikke den “hårde” skal. Jeg blanchere først pistacienødderne i kogende vand og så kommer de over i koldt vand, hvorefter de gnides imellem et viskestykke, så skallen slipper nødderne. Dette gør også at pistacienødderne bliver mere grønne.

Når pistacienødderne blendes, så bliver de først finthakkede, så bliver de mere klumpet og tilsidst så frigiver nødderne olie og det bliver til en mere flydende masse. Jeg kan bedst lide at lave sådan en nøddesmør i en foodprocessor fremfor i en blender. Jeg bruger denne foodprocessor (*reklamelink), som jeg varmt kan anbefale.

Pistaciecremen kan bruges til den populære Dubai Chokolade eller smøres på brød, bruges som topping på yoghurt eller havregrød. Prøv også at smøre cremen i en croissant. Rigtig god fornøjelse!

Pistaciecreme

Opskrift til 2-3 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Bring en gryde med vand i kog og tilsæt pistacienødderne, når vandet koger. Lad dem blanchere i 1 minut. Kom pistacienødderne i en skål med iskoldt vand og lad dem ligge der i 2 minutter.  Tag pistacienødderne op af vandet og kom dem over på et viskestykke. Gnid pistacienødderne imellem viskestykket, så skallen løsner sig. Hvis du vil have pistaciecremen helt grøn, så skal alle skallerne fjernes fra nødderne. Ellers kan skallen også bare gnides af halvdelen af nødderne.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Bred de afskallede pistacienødder ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i 5 min.

Kom pistacienødderne i en foodprocessor og kør dem i ca. 10-20 min. Først bliver de finthakkede, så bliver de mere klumpet og tilsidst så frigiver nødderne olie og det bliver mere flydende. Det tager lidt tid. Sørg for at skrabe massen ned fra siderne undervejs.

Når det begynder at frigive olie, så tilsættes neutral olie og salt. Når det er blevet flydende, så tilsætte den smeltede hvide chokolade imens der blendes.

Hæld pistaciecremen i et glas med låg. Stil det på køl, hvis du vil have en mere fast creme eller lad cremen stå ved stuetemperatur et tørt sted, hvis den skal forblive flydende. Cremen kan holde sig i 1-2 uger. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar