Rysteribs - Nem opskrift på ribs med sukker

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rysteribs

Rysteribs – Opskrift på rysteribs med kun 2 ingredienser. Rysteribs er en skøn og dejlig sommerdessert. Rysteribs består kun af ribs og sukker, som rystes/røres sammen til sukkeret er opløst og der er dejligt med saft omkring bærrene.

Min mormor løs-fryser altid ribs om sommeren, så vi bruger frosne ribs, når der skal serveres rysteribs til julemiddagen. Bruger du friske ribs, så skal du mose ca. ¼ af ribsene sammen med sukkeret, og derefter vende resten af ribsene i. Lad det stå på køkkenbordet i et par timer, og følg derefter opskriften. Der kan justeres i mængden af sukker, afhængig af hvor syrlige eller søde dine ribs er. Der findes både røde, gule og hvide ribs og der kan godt være lidt forskel i smagen.

Rysteribs kan serveres både til middagen og til desserten. Server f.eks. rysteribs til frikadeller eller steg. Rysteribs kan også serveres på vaniljeis, koldskål, til en mazarinkage eller brownie, på pandekager og vafler eller de kan kommes på skyr til morgenmaden.

I stedet for sukker, så kan der bruges flydende honning eller ahornsirup. Rigtig god fornøjelse!

Rysteribs

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

Fremgangsmåde

Bland de frosne ribs sammen med sukker i en skål eller plastikbøtte med låg, og lad dem stå på køkkenbordet i et par timer. Når de begynder at danne saft, vendes ribsene forsigtigt rundt (eller du kan ryste bøtten lidt). Lad dem stå yderligere nogle timer, ryst ribsene og forsæt sådan, indtil alt sukker er opløst. Hæld rysteribsene i en skål og server. Du kan hælde rysteribsene på et skoldet syltetøjsglas, og opbevare dem i køleskabet i flere dage.

Hvis du bruger friske ribs, skal du mose ca. ¼ af ribsene sammen med sukkeret, og derefter vende resten af ribsene i. Lad det stå på køkkenbordet i et par timer, og følg derefter opskriften herover. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar