Vafler med pocheret æg, avocado og bacon. Det lyder, da ret så lækkert ikk? Det er virkelig lækkert og jeg har tænkt på at lave disse vafler i lang tid og i dag blev dagen. De kan enten serveres til brunchbordet eller til weekend-frokosten. Pocheret æg er slet ikke så svært, som det måske lyder. Jeg har faktisk filmet en how-to video, som ligger på IG-TV på min Instagram profil @frederikkewaerens, som du kan se. Men hvis du alligvel synes det er lidt svært at lave pocheret æg, så kan du sagtens lave spejlæg i stedet for. Nu har jeg lavet disse vafler med bacon, men det kan også skiftes ud med f.eks. laks. Rigtig god fornøjelse!
Vafler med pocheret æg, avocado og bacon
Ingredienser
VaflerFremgangsmåde
Vafler:
Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender eller med et piskeris. Varm et vaffeljern op og kom lidt smør på og bag vaflerne indtil de bliver sprøde og gyldne. Lad dem køle af på en rist, så de forbliver sprøde.
Da denne opskrift giver 8 vafler og du kun skal bruge 4 af dem, kan du sagtens fryse resten ned og varme dem i ovnen inden servering.
Pocheret æg:
Kog vand og eddike op og skru derefter ned til middelvarme. Slå et æg ud i en kop. Pisk i vandet, så der dannes en slags tornado i midten af gryden. Hæld ægget op i en dyb ske og sænk det langsomt ned i “tornadoen”. Kog ægget i 3-4 minutter. Fyld koldt vand i en lille skål og kom ægget op i vandet, når det er kogt. Gentag denne proces med alle 4 æg.
Sådan serverer du vaflerne:
Anret vaflerne på tallerkner. Mos en halv avocado ud på hver vaffel og læg et æg ovenpå. Pynt med bacon, brøndkarse, chili, salt og peber. Server med det samme. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar