Svensk pinocchiotærte - Opskrift på svensk marengskage

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Svensk pinocchiotærte

Svensk pinocchiotærte – Opskrift på lækker svensk marengskage kaldet pinocchiotærte med sukkerbrødsbund, marengs, mandelflager, flødeskum og bær. En pinocchiotærte er en svensk kage, som også kaldes marengskage, herregårdskage og brittatærte. Kagen er normalt en lagkage i lag. Selve kagen bages på samme måde, men i stedet bliver kagen skåret i to dele, som så bliver lagt sammen med flødeskum og bær. Her har jeg lavet en stor bradepandekage, som ikke er i lag. Denne kage er genial at bage, hvis man skal servere kage for mange mennesker f.eks. til et studentergilde, bryllup, fødselsdag eller til en sommerfest.

Jeg har pyntet kagen med flødeskum med creme fraiche og vaniljesukker. Man kan også pynte kagen kun med flødeskum eller det kan også være kagecreme.

Jeg har bagt kagen i den bradepande, der passer til ovnen, som er høj/dyb, for at der er plads til fyldet. Der er til ca. 25-30 personer i sådan en bradepande, så der er altså kage til mange mennesker her. Kagen kan sagtens bages dagen inden servering og opbevares på køl eller et køligt sted indtil, at den skal serveres. Kagen kan også godt pyntes dagen inden servering, men den bliver bare en smule blød. Prøv også min opskrift på stor gulerodskage eller min opskrift på stor jordbærkage. Rigtig god fornøjelse!

Svensk pinocchiotærte

Opskrift til 25-30 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 1 t.
I alt 2 t.

Ingredienser

Bund
Marengs
Desuden

Fremgangsmåde

Bund

Tænd ovnen på 150 C varmluft.

Pisk smør og sukker sammen til det er smuldret. Tilsæt en æggeblomme ad gangen. Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og citronskal sammen og pisk i dejen sammen med mælken.

Kom dejen i en bradepande til ovnen (min er ca. 37×45), gerne den dybe, beklædt med bagepapir.

Marengs

Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt ad gangen imens der piskes. Pisk til en blank og luftig marengs. Fordel marengsen på dejen, drys med mandelflager og bag kagen nederst i ovnen i ca. 45-50 min. Lad kagen afkøle.

Pisk fløden til skum og vend creme fraiche og vaniljesukker i. Smør cremen på kagen og pynt med bær og citronmelisse. Opbevar kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar