Citron blondie med birkes - Fudgy blondie med citron og blå birkes
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Citron blondie med birkes

Citron blondie med birkes – Opskrift på den lækreste fudgy blondie med citron og blå birkes. Denne blondie er så nem at bage og virkelig lækker. En blondie laves med hvid chokolade, i stedet for mørk chokolade, som man bruger i en brownie. Denne blondie er super saftig og har en skøn smag fra syrlig citron og den søde hvide chokolade. Der er blå birkes i dejen, som giver et dejligt bid. Derudover er der en syrlig citronglasur på kagen samt revet citronskal.

Citron blondien kan nemt laves dagen inden servering og så stå på køl. Den bliver nemlig mere svampet og lækker af at stå på køl. Rigtig god fornøjelse!

Citron blondie med birkes

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Citronblondie
Citronglasur
Desuden

Fremgangsmåde

Citron blondie

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Smelt smør i en gryde og tilsæt herefter chokoladen. Rør sammen til en ensartet masse. Køl af.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende i et par minutter. Pisk mel og salt i dejen. Pisk til en luftig dej i et par minutter. Tilsæt citronsaft, citronskal og birkes. Vend chokolade-smør blandingen i dejen.

Hæld dejen i en form på 24×24 cm beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 30-35 min. Den må gerne være lidt blød i midten. Stil kagen på køl til den er helt kold. Gerne til dagen efter.

Citronglasur

Rør flormelis og citronsaft sammen til en glasur.

Hæld glasuren på den kolde kage og riv citronskal udover. Stil kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

3 kommentarer

Skriv en kommentar