Halloumi kebab – Her får du opskriften på sprød og krydret halloumi kebab serveret i fladbrød med dressing og salat. Nem aftensmad eller frokost. Disse vegetariske fladbrød består af kebab lavet af halloumi, som rives til tynde skiver, som marineres i krydderier og græsk yoghurt. Når halloumien har marineret, så bages den sprød i ovnen. Fladbrødene fyldes med en dressing med bl.a. tahin og en frisk salat med agurk, mynte og granatæblekerner. Fladbrødene smager så skønt og har både sprøde, søde, salte og friske elementer fra de forskellige komponenter.
Halloumi kebab
Kebab laves med kød, men denne kebab laves med halloumi og er derfor et godt vegetarisk alternativ. Den salte og faste ost får en skøn smag fra krydderier og bliver sprød og lækker, når den bages i ovnen. Halloumi kebab er helt perfekt at servere til aftensmad eller på madpakken. Du kan bruge fladbrød eller tortilla pandekager. Prøv min opskrift på hjemmelavet kebab lige her. Du kan også prøve min opskrift på wraps med cremet kylling og spinat eller crispy chicken cæsar tacos. Rigtig god fornøjelse!
Halloumi kebab
Ingredienser
HalloumiFremgangsmåde
Halloumi kebab
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Brug en tyndskræller til at lave strimler af halloumi.
Rør alle ingredienser til marinaden sammen og vend godt sammen med halloumistrimlerne. Fordel halloumi på en bageplade med bagepapir og bag i 20-25 min. til det er gyldent og sprødt.
Dressing
Rør også dressingen sammen af græsk yoghurt, citronsaft- og skal, tahin, friskhakket mynte, spidskommen samt salt og peber.
Salat
Vend granatæblekernerne sammen med agurketern, skiver af rødløg, bredbladet persille samt olivenolie, salt og peber.
Lun fladbrød, og saml dem med dressing, halloumi-kebab og salaten. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar