Tyrkiske æg – Opskrift på lækker tyrkisk morgenmadsret, Cilbir, med græsk yoghurt, pocherede æg og chilismør. Denne tyrkiske morgenmad er så lækker og virkelig nem at lave. Det er en skøn måde at servere pocherede æg på og det er et perfekt indslag til brunch. Retten består af græsk yoghurt som blandes med hvidløg og salt og som smøres ud på en tallerken. Her kommes der en chilismør-olie blanding på, pocheret æg og frisk dild eller persille. Retten serveres med smørstegt brød og her smager det altså vidunderligt med surdejsbrød, men rugbrød er også lækkert til. De pocherede æg skal helst laves lige inden servering, så de er varme, når de skal serveres. Hvis det skal være rigtig autentisk, så skal der bruges Aleppo-chili, men jeg har bare brugt tørret chili og en smule Sambal Olek. Rigtig god fornøjelse!
Tyrkiske æg
Ingredienser
Pocheret ægFremgangsmåde
Pocheret æg
Kog vand og eddike op og skru derefter ned til middelvarme. Slå et æg ud i en kop. Pisk i vandet, så der dannes en slags tornado i midten af gryden. Hæld ægget op i en dyb ske og sænk det langsomt ned i “tornadoen”. Kog ægget i 3-4 minutter. Placer ægget på køkkenrulle, så det kan suge vandet. Gentag denne proces med alle 4 æg.
Chilismør
Smelt smør i en gryde og tilsæt olie. Lad det boble og tilsæt tørret chili og chilipaste. Lad det boble i eet par minutter og tag det af varmen.
Tyrkiske æg
Rør græsk yoghurt sammen med hvidløg og salt. Smør det ud på en tallerken og dryp halvdelen af chilismør på. Placer de pocherede æg på og dryp med resterende chilismør og pynt med friske krydderurter. Server straks med smørstegt brød. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar