Yoghurtbrud med kiwibær - Opskrift på frossen yoghurt med kiwibær
Opskrifter Livsstil Shop

Yoghurtbrud med kiwibær

Annonce Nergi

Yoghurtbrud med Kiwibær – Opskrift på lækkert frossent yoghurtbrud med puré af Kiwibær, granola, hvid chokolade og friske Kiwibær. Disse yoghurtbrud er så lækre og nemme og virkelig hurtige at lave. Jeg bruger græsk yoghurt 10 %, som blandes med flydende honning og vanilje. Yoghurten smøres ud på et stykke bagepapir i en form og toppes med en syrlig og sød puré af Kiwibær, granola, hvid chokolade og friske bær. Herefter fryses det ned og skæres eller brækkes i stykker.

Kiwibærrene fra Nergi er så lækre og smager skønt. En blanding af sødt og syrligt. De friske kiwibær.  er i sæson og kan købes i f.eks. Føtex, Bilka og Netto. Kiwibærrene kan bruges til mange andre ting som bl.a. topping på grød, smoothiebowl eller yoghurt, pynt til kager, de kan koges til en kompot, og så er de også perfekte i det salte køkken.

Server yoghurtbrudene som en lækker snack, til brunchbordet eller som morgenmad. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

 

Yoghurtbrud med kiwibær

Snacks til 6-8 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 3 t. / I alt + 3 t.
Ingredienser

Puré af kiwibær

125 g kiwibær

2 spsk. sukker

1 tsk. revet citronskal

Yoghurtbrud

750 g græsk yoghurt, enten 2 % eller 10 %

2 spsk. honning, flydende

2 tsk. vaniljesukker eller vaniljepulver

2 håndfulde valgfri musli eller granola

Derudover

50 g hvid chokolade, hakket eller i drops

125 g Kiwibær

Fremgangsmåde

Puré af kiwibær

Skyl kiwibærrene og skær dem i halve. Kom bærrene i en gryde med sukker og citronskal. Giv det et hurtigt opkog og blend med en stavblender. Lad pureen afkøle.

Yoghurtbrud

Bland yoghurt med honning og vanilje. Smør yoghurten ud i et jævnt lag på et stykke bagepapir i en form på ca. 30 x 40 cm.

Top yoghurten med pure, granola, halve kiwibær og chokolade. Stil yoghurten i fryseren i 2-3 timer.

Bræk eller skær herefter yoghurten ud i stykker og server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.