Vandbakkelser med hindbærskum - Vandbakkelse opskrift
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Vandbakkelser med hindbærskum – fastelavnsboller

Vandbakkelser med hindbærskum minder mig om barndom og hyggelige stunder hjemme hos min mormor og morfar. Min mormor er vild i et køkken, præcis som min mor, og hun laver de bedste vandbakkelser med fyld. Sådan nogle med rigtig meget flødeskum og chokoladeglasur på toppen. På den helt gammeldags måde. Her har jeg lavet vandbakkelser med hindbærflødeskum og hindbær/hyldeblomstglasur. SÅ gode! Du kan også lave dem med almindelig glasur, hvis du er mere til det.

Jeg ser egentlig denne her opskrift på vandbakkelse med fyld som en opskrift på fastelavnsboller. Du kan dog sagtens lave dem hele året. Det gør jeg i hvert fald selv. 

Vandbakkelse opskrift 

Der er desværre mange, der har en idé om, at det er svært at lave vandbakkelser. Mange tror, at det er en kage, der er dømt til at mislykkes – men ikke hvis du følger min vandbakkelse opskrift. Mange frygter, at deres vandbakkelser falder sammen i ovnen og ikke bliver høje og flotte. Der er dog to ting, du kan gøre for at øge chancen for pæne vandbakkelser. 

Den første ting du skal være opmærksom på er, at du ikke skal åbne ovnen før, at dine vandbakkelser er bagt færdigt. Hvis du åbner for at tjekke til dem, så kan du risikere, at de falder sammen. Den anden ting du kan gøre er at lade dem køle af i ovnen. Når de så er færdige, åbner man bare lågen på halv, hvorefter de stille og roligt kan køle af. 

Vandbakkelse med fyld

Hvis du har lavet vandbakkelse med fyld før, er du måske stødt på den franske version ‘choux’. Det er det franske ord for vandbakkelse. Jeg har faktisk lavet de såkaldte croux au craquelin før, som er en vandbakkelse med creme inden i, og hvor der er krakeleret kiks på toppen.

I denne her opskrift har jeg valgt at lave vandbakkelser med hindbærskum, men du kan faktisk lave dem med lige den skum, som du ønsker. Hindbær synes jeg selv har en dejlig frisk smag, og det passer perfekt sammen med den sprøde vandbakkelse

Jeg ser flere og flere lave de her lækre vandbakkelser med fyld til både fastelavn og året rundt. For mig er det både en fastelavnsbolle, ligesom det er en lækker kage. 

Se også mine andre fastelavnsboller her: Svenske semlor og gammeldags fastelavnsboller med creme.

Kan man lave vandbakkelser dagen før? Ja, det kan du faktisk godt. Jeg vil dog sige, at de mister noget af deres sprødhed, hvis du bager dem dagen før. De smager også bedst, hvis du laver dem på dagen, synes jeg. Er tiden dog knap på dagen, synes jeg bare, at du skal lave dem dagen før. 

Hvad gør man hvis vandbakkelsesdejen er for tynd? Det er svært at rette op på, hvis din dej er for tynd. Min opskrift burde meget gerne give en god tyk dej til vandbakkelser. Hvis dejen er for tynd, så har du puttet mere vand i, end jeg har angivet i opskriften.

Kan man fryse en vandbakkelse? Du kan ikke fryse en vandbakkelse efter, at den er bagt. Du kan dog godt gøre det inden, at den bages. Så skal du bare sørge for, at vandbakkelserne ikke rører hinanden, når de fryses ned. 

Kan man gemme vandbakkelse? Ja, det kan du faktisk godt. De vil dog altid være allerbedst på dagen, når du har lavet dem og fyldt dem med hindbærcreme. Dagen efter vil vandbakkelserne være mere bløde – særligt hvis du har fyldt dem. 

Vandbakkelser med hindbærskum - fastelavnsboller

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 1 t.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Vandbakkelser (ca. 20-22 stk.):
Hindbærflødeskum:
Glasur:

Fremgangsmåde

Vandbakkelser:

Kom vand og smør i en gryde og bring det i kog. Drys melet i og pisk kraftigt med en elpisker.  Dejen skal være blank og ensartet og slippe gryden. Tag gryden af varmen og rør salt i. Pisk ét æg i ad gangen. Det sidste æg piskes i lidt ad gangen. Dejen må ikke blive for flydende. Kom dejen i en sprøjtepose og sæt dejen i små boller på en bageplade med bagepair. Du kan også sætte dejen på bagepladen ved hjælp af 2 skeer. Bag vandbakkelserne i ca. 25-27 minutter ved 220 C (alm. varme, uden varmtluft). VIGTIGT at du ikke åbner ind til ovnen i de første 20 minutter, da kold luft får dejen til at falde sammen. Vandbakkelserne skal være lysebrune og lyde hule, når du banker dem let i bunden. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. De vil falde lidt sammen. Lav nu hindbærflødeskummet.

Hindbærflødeskum:

Skold hindbærrene og hæld dem i en si, så de kan tø op og saften kan blive siet fra. Bland flormelis i hindbærrene. Pisk fløden til skum og vend hindbærrene i. Hæld skummet op i en sprøjtepose og lav glasuren.

Glasur:

Rør hindbærsaft og hyldeblomstsaft i flormelissen, til det samler sig og bliver til glasur. Hvis den er blevet for “våd” kom da mere flormelis i. Og kom mere saft i, hvis den bliver for “tyk”.

Pynt vandbakkelserne:

Skær vandbakkelserne over og kom hindbærflødeskum i. Pynt med glasuren og evt. skovsyre og sølvkugler. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar