Sunde boller med skyr og havregryn - Opskrift på de bedste sunde skyrboller
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sunde boller med skyr og havregryn

Sunde boller med skyr og havregryn er en god erstatning for boller med hvedemel og sukker. Disse skyrboller er meget proteinholdige og består af få ingredienser. Bollerne består af havregryn, skyr, salt, honning, æg og bagepulver. Jeg kan godt lide, at der er lidt bid i, så jeg har vendt solsikkekerner i dejen, men de kan blot undlades eller skiftes ud med f.eks. græskarkerner, hørfrø eller chiafrø. Jeg brugte grovalsede havregryn, men finvalsede kan også bruges. Hvis du ønsker at lave bollerne i en glutenfri version, så kan glutenfrie havregryn sagtens bruges. Bollerne kan holde sig på køl i et par dage og kan også fryses ned. Prøv også mine grove chokoladeboller eller mine glutenfrie fiberboller. Rigtig god fornøjelse!

Sunde boller med skyr og havregryn

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Sunde boller med skyr og havregryn (10 stk.)

Fremgangsmåde

Sunde boller med skyr og havregryn

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Kom skyr, havregryn, æg, bagepulver, salt og honning op i en skål og blend det med en stavblender (eller kom alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor). Lad dejen stå i 10 minutter til den har sat sig, og er blevet lidt mere fast. Vend solsikkekerner i dejen. Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt 10 lige store boller på bagepladen med to skeer (du kan evt. gøre skeerne våde). Drys med solsikkekerner og bag bollerne i ca. 20-25 minutter til de er gyldne. Lad bollerne afkøle helt inden de skæres igennem. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

7 kommentarer
    1. Ja, det kan du sagtens, men måske skal du komme lidt mindre havregryn i så:) Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

    1. De er lavet uden gær, så de hæver ikke 🙂 Men du kan godt lave dejen klar og stille på køl natten over og bage dem dagen efter 🙂 Måske skal du røre dejen op med lidt ekstra skyr eller lidt vand, hvis dejen er for “tyk” 🙂 Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

Skriv en kommentar