Sund iskaffeshake - Opskrift på den lækreste sunde iskaffeshake
Opskrifter Livsstil Shop

Sund iskaffeshake

Sund iskaffeshake – en lækker cremet iskaffeshake med kaffe, banan, avocado, dadler, kakao, mælk, vanilje og honning. Den dejligste forfriskende shake, som kan nydes i solen eller bare indenfor, når den søde tand melder sig. Iskaffeshaken er sødet med banan, honning og dadler, så den er altså uden raffineret sukker. Der er mælk i shaken, men der kan bruges alle slags mælk, både komælk og plantemælk. Opskriften giver 4 store glas, så du kan evt. lave en halvportion, hvis iskaffeshaken kun skal bruges til 1 person. Jeg har også denne opskrift på iskaffeshake, som er i den sødere ende. Rigtig god fornøjelse!

Sund iskaffeshake

Iskaffe, Sundere søde sager til 4-6 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 10 min.
Ingredienser

Sund iskaffeshake

2 espresso shots

1 avocado, gerne meget blød

3 små bananer, eller 2 store, overmodne

4 dadler, udstenede

1 tsk vaniljepulver, kan undlades

2 spsk kakao

1 tsk honning, eller akaciehonning, kan undlades

5 dl mælk, f.eks. komælk eller plantemælk

En stor håndfuld isterninger

Fremgangsmåde

Sund iskaffeshake

Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt til en cremet og ensartet masse. Smag shaken til om der skal mere kaffe i eller flere dadler. Fordel iskaffeshaken i 4 store glas og kom gerne flere isterninger i. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven