Snegle med drømmekage fyld - snaskede snegle med kokosfyld
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Snegle med drømmekage fyld

Snegle med drømmekage fyld, to af mine yndlings kager; drømmekage og kanelsnegle i en skøn forening. Disse snaskede snegle er bløde og lækre. Jeg har virkelig en svaghed for sødt bagværk, især kanelsnegle, og her på bloggen findes et væld af forskellige snaskede snegle-opskrifter: de helt almindelige kanelsnegle, kanelsnegle ala gulerodskagekanelsnegle med remonce og kagecreme, snegle med karamel og rabarber, snegle med Oreos og vanilje frosting og snegle med karamel, chokolade og pekannødder. Rigtig god fornøjelse!

Snegle med drømmekage fyld

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t. 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 2 t

Ingredienser

Fremgangsmåde

Dej:

Opløs gæren i halvdelen af den lunkne mælk i en røremaskine. Når det er opløst hældes resten af mælken i. Tilsæt salt, sukker, æg og kardemomme og rør godt. Tilsæt det bløde smør  små tern og ælt det godt ind i dejen. Tilsæt nu ca. halvdelen af melet og ælt dejen på maskinen. Tilsæt derefter resten af melet indtil dejen ikke er klistret og slipper skålen, når den rører rundt. Lad dejen hæve i skålen i 1 time under et viskestykke.

Remoncen:

Bland alle ingredienserne godt sammen med en gaffel og stil til side, til det skal bruges.

Sådan laver du kanelsneglene:

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Rul dejen ud i en firkant på et bord drysset med en anelse mel. Fordel remoncen på hele dejen (gem lidt af remoncen til at drysse på sneglene) og helt ud til kanterne. Rul dejen til en lang pølse og skær nogle lige store kanelsnegle ud. Placer sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad sneglene efterhæve i 30 minutter. Pensl sneglene med æg og drys resten af remoncen udover sneglene og bag dem i ca. 20-25 minutter. Nyd dem imens de stadig er lune.

Sneglene kan fryses og blot varmes i ovnen eller på en brødrister inden servering. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar