Galette med brombær og ristede hasselnødder - en virkelig nem tærte
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Skøn galette med brombær og ristede hasselnødder (nem brombærtærte)

Naturen svømmer i brombær i øjeblikket og det er bare med at udnytte det. I går gik jeg en lang tur for at finde brombær og på min vej mødte jeg en masse brombærkrat, hvor jeg plukkede de fineste brombær. Derfor er dagens opskrift en brombær galette, som er en rigtig nem tærte. Tærten kan varieres både i det salte og det søde køkken. Prøv også denne brombærtærte. God fornøjelse!

Skøn galette med brombær og ristede hasselnødder (nem brombærtærte)

Ingredienser

Brombær galette til ca. 7-8 personer. Mørdej:
Brombærfyld:
Ristede hasselnødder:
Flødeskum med creme fraiche og vanilje:

Fremgangsmåde

Mørdej:

Hæld mel, mandelmel og sukker ud på et rent bord i en lille bunke. Smuldr smørret i melet. Tilsæt ægget og ælt hurtigt sammen til en ensartet mørdej. Sæt dejen på køl i ca. 1 time

Brombærfyld:

Bland vaniljesukker og kartoffelmel sammen og drys det ud over de frosne bær og bland det sammen. Lad bærrene stå på køkkenbordet, imens dejen står på køl.

Sådan folder du galetten:

Rul tærtedejen ud imellem to  stykker bagepapir drysset med lidt mel. Rul dejen ud til en stor cirkel og fjern det øverste bagepapir. Læg brombærfyldet ind på midten af dejen og lad ca. 5 cm dej være rundt i kanten. Fold dejkanten op til fyldet hele vejen rundt. Pensl med et sammenpisket æg. Bag galetten i ovnen ved 200 C i ca. 25-30 minutter indtil galetten er sprød og gylden.

Ristede hasselnødder:

Rist hasselnødderne i ovnen sammen med galetten i de sidste 5 minutter. Gnid herefter skrællen af imellem et viskestykke. Hak hasselnødderne groft.

Flødeskum med creme fraiche og vanilje:

Pisk fløden til en let skum og vend den med cremefraiche og vaniljesukker.

Server den lune brombær galette med ristede hasselnødder og flødeskum-cremefraiche. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar