Salade Nicoise - Opskrift på den lækreste salat med tun, æg og kartofler
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Salade Nicoise

Salade Nicoise – den lækreste klassiske franske salat fyldt med tun, æg, grønne bønner og kartofler. Salade Nicoise er en dejlig og fyldig salat, som kan nydes både som frokost, men også som aftensmad. Det er så lækkert med kartofler i salater, da det bidrager med fylde og mæthed. Det er især lækkert med nye danske kartofler, og hvis du har nogle kartofler til overs fra dagen før, er de perfekte at bruge i denne salat. Det gælder også, hvis man har nogle kogte æg tilovers. Tunen kan både være en fra dåse, gerne i olie, men det kan også være skiver af lynstegt tun, hvis man kan få fat i det. Jeg har anrettet salaten på et stort fad, men den kan også anrettes i portioner. Server salaten med lækkert brød til. Jeg serverede mine surdejsboller til, som jeg havde i fryseren, og som jeg blot tøede op. Glimrende måltid som alle mand bliver mætte af. Prøv også min opskrift på den lækre Cæsar salat eller pastasalat med kylling og grønt. Rigtig god fornøjelse!

Salade Nicoise

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Salade Nicoise
Olie-eddike dressing

Fremgangsmåde

Salade Nicoise

Kog kartoflerne i godt saltet vand i ca. 10-12 minutter, afhængig af størrelsen, og lad dem afkøle. Kog æggene til smilende eller hårdkogte og pil dem.

Skær stilkene af bønnerne og skær bønnerne i mundrette bidder. Blancher bønnerne ved at komme dem i kogende vand med salt, kog 1 minut, hæld bønnerne i en si og derefter i koldt vand. Hæld dem tilbage i sien og lad dem dryppe af.

Olie-eddike dressing

Rør ingredienserne sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.

Ved servering

Skyl salaten, riv den i mindre stykker og anret den på et fad. Fordel kartofler, i mindre stykker, og de grønne bønner over salaten sammen med de øvrige grøntsager. Fordel tunen over salaten sammen med oliven. Del æggene i kvarte og placer dem på salaten. Dryp olie-eddike dressing udover og server salaten straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar