Pastaret med tomater og oliven - Opskrift på Pasta alla Puttanesca med oliven
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pastaret med tomater og oliven

Pastaret med tomater og oliven – Opskrift på den lækreste pastaret med tomater, oliven og kapers. Denne skønne vegetariske pastaret, som faktisk minder meget om Pasta alla Puttanesca, er så hurtig og nem at lave. Pastaretten består af spaghetti, som skal koges i rigeligt saltet vand, en sauce af små cherry tomater, som steges med løg og hvidløg, balsamico og tomatpure. Derudover er der hakkede kapers i og oliven. Jeg har serveret og pyntet retten med frisk mozzarella revet i små stykker, frisk basilikum, olivenolie og friskkværnet peber.

Det er så nemt med pastaretter, da de sjældent tager lang tid og man kan, med få ingredienser, hurtigt lave en velsmagende og mættende ret. Jeg har en del pastaretter her på bloggen og de er blandt de mest populære opskrifter. I er særligt vilde med: Bagt feta med tomater og pasta, tomatsauce med pasta og burrata, pastaret med svampe og mascarpone og spaghetti carbonara. Rigtig god fornøjelse!

Pastaret med tomater og oliven

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 5 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 25 min.

Ingredienser

Pastaret med tomater og oliven
Derudover

Fremgangsmåde

Pastaret med tomater og oliven

Svits løg og hvidløg i olivenolie på en pande. Tilsæt tomaterne og lad dem stege med ved middelhøj varme. Tilsæt tomatpure og balsamico, rør godt rundt og skru lidt ned for varmen, så det blot står og simrer.

Kog pastaen i rigeligt saltet vand.

Hæld pastavand på panden med tomater og lad det simre med og tilsæt herefter kapers og oliven. Smag til med slat og peber og vend pastaen i. Server pastaen med frisk mozzarella revet ud i stykker, frisk basilikum og evt. peber og olivenolie. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar