Pasta med broccolisauce - Cremet broccolisauce med pasta
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pasta med broccolisauce

Pasta med broccolisauce – Opskrift på nem og lækker cremet pastasauce med broccoli, hvidløg, citron og parmesan. Denne lækre pastaret er super hurtig at lave og er en hverdagsvenlig ret, som også egner sig godt til at servere til børn. Broccolisaucen består af kogt broccoli som blendes til en cremet sauce med kogevand fra broccolien, piskefløde, citron, hvidløg, parmesan, pastavand, salt og peber. Den cremede sauce vendes sammen med kogt pasta. Jeg har brugt rigatoni pasta her, men alt slags pasta kan bruges.

Sådan en grøntsagssauce her er super nem og hurtig at lave og den er perfekt at lave, hvis man har nogle kedelige grøntsager liggende i køleskabet. Prøv også at blende squash eller ærter sammen med. Prøv også min opskrift på cremet peberfrugtsauce med pasta eller grønkålspesto med pasta. Rigtig god fornøjelse!

Pasta med broccolisauce

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Pasta med broccolisauce

Fremgangsmåde

Pasta med broccolisauce

Del broccolien i buketter og kog i rigeligt saltet vand i 15 min. Kom kogt broccoli, kogevand fra broccolien, hvidløg, piskefløde, parmesan og citronskal i en blender og blend til en cremet sauce. Smag til med salt og peber.

Kog pastaen. Tilsæt pasta og pastavand til saucen og rør det rundt. Drys med ekstra revet parmesan på toppen. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar