Lun chokoladefondant med dulce de leche - opkrift på lun og flydende chokoladekage
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Lun chokoladefondant med dulce de leche

Lun chokoladefondant med dulce de leche. Valentine’s Day er lige rundt om hjørnet, og i den forbindelse har jeg her lavet et bud på en perfekt Valentine’s kage. En lækker lun og blødende chokoladefondant med dulce de leche indeni. En perfekt kage til en chokoladeelsker. Gør dig selv den tjeneste at bage chokoladefondant med en god mørk chokolade, så får du altså det bedste resultat. Jeg har bagt kagerne i en hjerteformede muffinsforme, men du kan sagtens lave dem i ramekiner. Server din chokoladefondant med f.eks. flormelis, vaniljeis, flødeskum, hjemmelavet hindbærsyltetøj eller rabarberkompot.I stedet for at komme dulce de leche i kagerne kan du prøve med nutella eller peanutbutter. Kagerne kan forberede nogle dage eller uger i forvejen ved at fryse ramekinerne ned med chokoladefondant dejen i. Tag dem direkte fra fryseren og ind i ovnen, og giv dem blot ca. 2-3 minutter ekstra end det der står i opskriften. Rigtig god fornøjelse!

Lun chokoladefondant med dulce de leche

Opskrift til 6 personer
Forberedelse 1 t. 10 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 1 t. 20 min.

Ingredienser

Lun chokoladefondant (6 stk.)

Fremgangsmåde

Lun chokoladefondant

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Rør det sammen til en ensartet masse. Pisk sukker og de 2 æg sammen til en luftig æggesnaps. Vend melet i. Pisk herefter de to æggeblommer i chokolade blandingen og vend blandingen i forsigtigt sammen med æggesnapsen, uden at slå for meget luft ud af dejen. Smør 6 små eller 3 store ramekiner indvendigt med smør. Fordel herefter dejen i ramekinerne og kom en skefuld dulce de leche ned i hver og stil dem på køl i 1 time. Tænd ovnen på 200 C varmluft og bag kagerne i ca. 8-9 minutter. Det er virkelig vigtigt, at du holder øje med dem undervejs, så de ikke får for meget. De skal nemlig være flydende indeni, så hellere give kagerne lidt for lidt end for meget.

Når kagerne er færdige vendes de direkte ud på den tallerken de skal serveres på. Pynt dem med flormelis og server dem med en kugle vaniljeis, flødeskum eller en bærkompot. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hvordan får du dem ud af formen? Jeg har lige prøvet en lignende opskrift i dag, og de gik i stykker i forsøget på at få dem ud 🙁

Skriv en kommentar