Linser med sprød mørdej og creme - Opskrift på cremelinser/linser
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Linser med sprød mørdej og creme

Linser med sprød mørdej og creme, som også kaldes cremelinser. En skøn og lækker kage med sprød mørdej og vaniljeprikket creme. Linser smager fantastisk og er en klassisk kage der stort set kan købes hos alle bagere og konditorier. Jeg smagte faktisk en lækker cremelinse fra La Glace for nogle uger siden, og tænkt noget så enkelt, kan smage så godt! Det er ikke spor svært at bage linser selv. Linserne kan bages i traditionelle linseforme eller i en form til at bage muffins i, som denne (*reklamelink). De kan også bages i små folie bakker. Rigtig god fornøjelse!

Linser med sprød mørdej og creme

Opskrift til 8-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 15 min.
I alt 1 t. 30 min.

Ingredienser

Linser (ca. 16 stk.) Mørdej
Kagecreme

Fremgangsmåde

Mørdej

Kom smør og mel op i en skål og smuldre smørret i melet til en grynet masse. Tilsæt flormelis og æg og ælt det godt sammen til en ensartet sammenhængende dej. Læg dejen i køleskabet i 1 time.

Kagecreme

Lav imens kagecremen. Pisk æg og sukker helt gult og skummende. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål og lad den afkøle.

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Rul dejen ud på et bord, drysset med mel, til dejen er ca. 2-3 mm tyk. Udstik halvdelen af dejen i cirkler af 7 cm i diameter og den anden halvdel 6 cm i diameter. Placer dejcirklerne på 7 cm i en linseform eller en form til at sætte cupcakes ned i. Kom en skefuld kagecreme på hver dejcirkel og læg den anden dejcirkel ovenpå. Tryk dejen lidt sammen rundt i kanten. Bag linserne i ca. 15 minutter til de er let gyldne. Lad linserne køle af før de løsnes fra formen. Server linserne imens de stadig er helt friskbagte. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar