Kransekage (Number Cake) - Opskrift på den bedste kransekage
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kransekage (Number Cake)

Lige så længe jeg kan huske det, har min mor bagt kransekagen til nytårsaften, og hun har altid bagt den med det årstal, som vi hoppede ind i. Så selvom Number Cakes har været virkelig populært inden for de sidste par år, så har min mor altså kommet trenden i forkøbet, når hun har bagt årets kransekage. Jeg har de sidste 4 år delt en lille “nytårstale” på Instagram til et billede af min mors populære kransekage, tjek #frederikkewaerensnytår ud og få inspiration til, hvordan din kransekage skal se ud. Her får du min mors opskrift på den bedste kransekage – sprød udenpå og blød og sej indeni. Rigtig god fornøjelse!

Et lille tip: Bag gerne kransekagen nogle dagen inden servering. Når kransekagen er bagt og afkølet, kan den kommes i en pose eller lign. og fryses ned, så bliver den nemlig mere saftig.

Se også andre opskrifter på kransekage her:

Kransekage (Number Cake)

Ingredienser

Kransekage:
Glasur:

Fremgangsmåde

Kransekage:

Ælt marcipan, flormelis og æggehvide sammen. Kom lidt flormelis på bordet, og rul kransekagemassen til lange stænger ca. 1,5-2 cm i diameter. Klem stængerne med fingrene, så de bliver trekantede, ligesom et tag. Klap evt. med en paletkniv, så “tagryggen” bliver lige. Form tallene til årstallet på en bageplade med bagepapir. Lav tallene i en størrelse, der passer til det fad, de skal serveres på. Hvis der er kransekagemasse i overskud, kan det skæres i ca. 5 cm lange kransekagestykker. Sæt dem på en bageplade for sig, da de ikke skal bage så længe som tallene.

Kransekagetallene bages ved 225 C i ca. 8-10 min, til de er let lysebrune; små kransekagestykker bages ca. 6-8 min. Bagepladen skal sættes ind lidt over midten i ovnen. Hold øje med kransekagerne under bagningen, de kan hurtigt blive for mørke. Lad kransekagerne er køle af.

Glasur:

Rør flormelis og æggehvide sammen til en sej glasur. Kom glasuren i en sprøjtepose eller frysepose og klip et lille hul. Sprøjt glasuren fra side til side, så kransekagerne får det traditionelle mønster. Hvis du ikke har prøvet det før, kan du evt. lige øve dig på skaftet af en grydeske el.lign. Og selvom glasuren ikke bliver sprøjtet helt perfekt, så skal kransekagerne nok smage dejligt alligevel. Godt nytår!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

7 kommentarer
  1. Sikke en fin idé at forme kransekagen efter årstallet! Hvor lang tid i forvejen kan man bage kransekagen uden at den bliver tør?

    Godt nytår!

    1. Jeg bagte kransekagen sidste år og skal også bage den igen i år. Sidste år bagte jeg den en dag i forvejen og frøs den ned:)) Virkelig god opskrift!

  2. Kan man måske vende tallene om og lige pensle undersiden med noget chokolade? Eller er den for porøs? ☺️

Skriv en kommentar