Koldhævede sprøde gulerodsboller - Opskrift på lækre koldhævede gulerodsboller
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Koldhævede sprøde gulerodsboller

Koldhævede sprøde gulerodsboller som er saftige og luftige. Gulerodsbollerne er lavet med inspiration fra mine to meget populære opskrifter, nemlig gulerodsbrud og sprøde og luftige boller. Disse koldhævede gulerodsboller bagte jeg her til morgen og serverede dem for min familie til søndags-morgenbordet. Alle var vilde med dem!

Dejen er æltet på en maskine, men man ville også sagtens kunne ælte dejen med håndkraft, det tager bare lidt længere tid, og er en del hårdere, end når maskinen gør alt arbejdet. Jeg har tilsat solsikkekerner i dejen, da det er en god kombination med gulerødder, men du kan tilsætte lige de kerner og frø du kan lide f.eks. hørfrø eller græskarkerner.

Nu har jeg lavet bollerne som koldhævede, men hvis du tilsætter 50 g gær og lader dejen hæve 1 time, så kan du nemt og hurtigt servere friskbagte boller. Bollerne er perfekte til at fryse ned. Rigtig god fornøjelse!

Koldhævede sprøde gulerodsboller

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning + 12 t.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Koldhævede sprøde gulerodsboller (14-16 stk.)

Fremgangsmåde

Koldhævede sprøde gulerodsboller

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør det rundt. Ælt dejen på en køkkenmaskine med den flade dejkrog (K’et). Dejen skal æltes i ca. 10-15 minutter eller indtil dejen slipper skålen og “kravler” op ad den flade dejkrog. Dejen skal være fugtig og elastisk. Kom lidt olivenolie i en stor skål eller bøtte, hvor der er plads til at dejen kan hæve, og hæld dejen deri. Stil dejen på køl natten over (ca.12 timer).

Ca. 30 minutter før bagning tændes ovnen på 250 C varmluft med en bageplade indeni. Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord og drys også en smule mel udover dejen. Del dejen i lige store stykker med en kniv eller en spatel (uden at arbejde for meget med dejen) og placer bollerne på et stykke bagepair, som trækkes over på den varme bageplade. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 15-17 minutter. De skal være sprøde og lyde hule, når du banker på dem. Lad bollerne køle af på en rist og nyd dem. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

8 kommentarer
  1. Hej Frederikke 🙂
    Kan man bruge fuldkornsspeltmel i stedet for fuldkornshvedemel? Det har jeg nemlig i skuffen. Hvilken forskel vil det gøre?
    Bh. Karen

  2. Hej Frederikke.

    Elsker alle dine opskrifter men jeg har altid det samme problem. Mine boller bliver aldrig sprøde selvom jeg følger dine opskrifter. Ved du hvad jeg kan gøre for at få den lækre sprøde skorpe?

    Mvh. Katrine

Skriv en kommentar