Koldhævede sprøde boller med havregryn - opskrift på lækre sprøde og luftige boller med havregryn
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Koldhævede sprøde boller med havregryn

Koldhævede boller med havregryn som er sprøde og luftige. Bollerne er stærkt inspireret af mine sprøde og luftige boller. Disse boller er så populære, faktisk den mest populære opskrift her på bloggen. Opskriften på de sprøde og luftige boller laves med røremaskine, men da I er flere der har efterspurgt en opskrift uden bruge af røremaskine, har jeg prøvet mig frem ved hjælp af håndkraft, for at se om dejen kan æltes uden maskine. Og det kan den! Jeg har både brugt hænderne og en træske. Jeg har har brugt almindelig hvedemel og havregryn i dejen, som giver en god smag og dejligt sprøde boller. Du kan bruge lige den type mel du har derhjemme. Bollerne kan også laves uden de bliver koldhævet, tilsæt blot 50 g gær og lad dejen hæve i 1 time. Rigtig god fornøjelse!

Koldhævede sprøde boller med havregryn

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning + 12 t.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Koldhævede sprøde boller med havregryn (ca. 10-12 stk.)

Fremgangsmåde

Koldhævede sprøde boller med havregryn

Opløs gæren i det lunkne vand i en stor skål. Tilsæt havregryn og lad det stå at suge væsken i ca. 10 minutter. Tilsæt mel, honning og salt og rør det rundt med en træske indtil dejen får en ensartet konsistens. Dejen skal ikke æltes på dette trin, det skal blot ligne havregrød. Lad dejen hvile i 15 minutter. Ælt herefter dejen med hænderne (selvom dejen er klistret) eller en træske. Det tager ca. 10-15 minutter før dejen er smidig og glat.

Kom dejen i en anden skål eller beholder smurt med lidt olivenolie. Dæk dejen til med et låg eller husholdningsfilm og lad dejen hæve i køleskabet natten over. Tænd ovnen på 250 C varmluft med en bageplade indeni. Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord og drys også en smule mel udover dejen. Del dejen i lige store stykker med en kniv eller en spatel (uden at arbejde for meget med dejen) og placer bollerne på et stykke bagepair, som trækkes over på den varme bageplade. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 15-18 minutter. De skal være sprøde, gyldne og lyde hule, når du banker på dem. Server dem straks, så er de allerbedst. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

3 kommentarer
  1. Hej Frederikke. Bliver resultatet dårligere, hvis jeg ælter på røremaskinen siden du eksplicit skriver, at bollerne skal æltes i hånden eller med en træske?:-)

Skriv en kommentar