Klippet kanelstang - Opskrift på snasket fin klippet kanelstang
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Klippet kanelstang

Klippet kanelstang – Opskrift på super fin klippet kanelstang med remonce og perlesukker. Denne opskrift på kanelstang er så lækker, snasket, sprød og svampet. Kanelstangen er virkelig nem at bage. Nede i opskriften har jeg prøvet at beskrive nøje, hvordan man “klipper” dejen, og jeg håber, at billederne ovenover også kan hjælpe med det. Jeg har lavet to kanelstænger ud af opskriften. Jeg har bagt kanelstængerne med hvidt perlesukker ovenpå, men det kan også være med mandelflager eller hasselnødder ovenpå. En kanelstang smager allerbedst, når den stadig er lidt lun, men hvis ikke hele kanelstangen når at blive spist, så kan den sagtens fryses ned.

Da opskriften giver to kanelstænger, så kan du evt. bage den ene helt, som beskrevet i opskriften og den anden kan bages lidt kortere tid, sådan så den kan fryses ned og bages videre, når den skal serveres. Prøv også med kagecreme i kanelstængerne eller æblegrød. Hvis man lige vil gøre det ekstra luksus, så smager sådan et stykke kanelstang virkelig godt med smør på. Rigtig god fornøjelse!

Klippet kanelstang

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt +2 t.

Ingredienser

Dej
Remonce
Sukkersirup
Derudover

Fremgangsmåde

Dej

Opløs gæren i den lune mælk i en røreskål. Tilsæt, sukker, kardemomme, salt og ca. halvdelen af melet og ælt dejen med dejkrogen. Tilsæt smør. Tilsæt mere mel og ælt dejen til den slipper skålens sider og bliver blank og smidig.

Det tager ca. 5-10 minutter, afhængig af hvor kraftig din røremaskine er. Lad dejen hæve i skålen i 1 time under et fugtigt viskestykke.

Remoncen

Bland alle ingredienserne godt sammen med en gaffel og stil remoncen til side, til den skal bruges.

Sukkersirup

Kog vand og sukker op i en lille gryde til sukkeret er opløst. Lad det køle af.

Sådan laver du kanelstænger

Del dejen i 2, og rul den ene halvdel ud i en firkant (ca. 40 x 40 cm). Smør halvdelen af remoncen omhyggeligt ud på hele dejen i et tyndt lag, og rul dejen sammen til en lang pølse (ligesom til kanelsnegle).

Fortsæt på samme måde med den anden halvdel af dejen. Læg de to dejruller på 1-2 bageplader beklædt med bagepapir.

Klip et hak i begyndelsen af den ene dejrulle og træk den klippede del ud til den ene side. Klip igen med ca. 2-3 cm mellemrum og træk den klippede del ud til den anden side.

Fortsæt hele vejen ned af begge dejruller, så de klippede ”snegle” ligger skiftevis til hver side. Det er meget nemt, og billederne kan forhåbentlig hjælpe dig på vej. Lad kanelstængerne efterhæve tildækket i ca. 30 minutter ved stuetemperatur.

Pensl dem med sammenpisket æg og drys med hvidt perlesukker, og bag dem i midten af en forvarmet ovn ved varmluft 200°C varmluft i ca. 25-30 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Læg evt. et stykke stanniol over kanelstængerne i den sidste del af bagetiden, så de ikke bliver for mørke.

Pensl de varme kanelstænger med sukkersirup. Lad kanelstængerne afkøle af på en rist. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

17 kommentarer
  1. Hej

    Kan man evt bruge kardemomme i stedet for kanel i den kanelstang? Tak for alle de lækre opskrifter.

      1. Hej – ved du om den kan laves med tørgær? Ser fantastisk ud men jeg bor et sted hvor man ikke kan få fat i frisk gær..

    1. Du kan tilsætte mel i stedet for. Det er for at det holder på fugten, så fyldet ikke flyder ud 🙂

  2. Kære søde Frederikke kunne du ikke lave en lidt længere video om hvor du klipper den ? Mit blev vitterligt 💩 efter den blev klippet og den blev alt for stor tror jeg, for det hele blev godt mixet samme til en stor lang ting, det kan self osse være jeg fik klippet for langt fra hinanden 😂 jeg må på den igen 🫣

Skriv en kommentar