Opskrift på nem kladdkaka med Daim mousse
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kladdkaka med Daim mousse

I anledningen af “Kladdkakans dag” i Sverige får I her min yndlings kladdkaka opskrift, nemlig en kladdkaka med Daim mousse! Så god og ret så heftig, på den gode måde. Hvis du vil bage denne kage i dag og ikke har alverdens tid, så kan jeg anbefale at piske lidt flødeskum og servere sammen med kagen i stedet for Daim moussen. Prøv også min kladdkaka med nutella eller denne med Center. God fornøjelse!

Kladdkaka med Daim mousse

Ingredienser

Kladdkaka:
Daim mousse:

Fremgangsmåde

Kladdkaka:

Smelt smørret. Rør æg, sukker og brun farin sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel og kakaopulver og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør. Den skal nemlig være blød og “blævrende” inden i. Hæld dejen op i en springform på 23 cm beklædt med bagepapir i bunden.  Bag kagen ved 175 C i ca. 25 minutter. Stil kagen på køl i ca. 6 timer eller natten over.

Daim mousse:

Varm fløden op til kogepunktet og fjern gryden fra varmen. Hak chokoladen (gem lidt Daim til at drysse oven på kagen) og hæld den op i fløden og lad den smelte, imens der røres forsigtigt rundt. Hæld massen i en frysepose og kom den i køleskabet i ca. 4 timer eller indtil det er helt afkølet. Du kan også komme den i fryseren, hvis det skal gå lidt hurtigere. Når chokolade-flødeblandningen er helt kold og har samlet sig lidt, piskes den luftig med en håndmixer. Smør chokoladecremen ud på kagen og drys med hakket Daim. Stil kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

12 kommentarer
  1. Kan moussen afkøles i en skål i stedet for fryseposen? Den skal jo alligevel i en skål for at blive pisket efter den har kølet af 🙂

  2. Hej Frederikke!
    Tusind tak for en god opskrift!
    Hvor mange personer er der til i denne kage?
    Venlig hilsen
    Monica

    1. Hej Monica
      Velbekomme, håber den kan bruges!
      Der er nok til 12-14 stykker i sådan en kage, da den er ret heftig og kompakt 🙂 Så hellere skære nogle små og delikate stykker, end nogle store stykker. God fornøjelse! Kh Frederikke

  3. Endnu et spørgsmål 🙂
    Kan kagen laves dagen før og holdes i køleskabet indtil brug? Eventuelt opdelt så man bare samler den, når den skal serveres?
    Jeg vil gerne impornere familien med denne lækre kage på en dag, hvor vi er samlet og ude af huset hele dagen, så den vil bare skulle kunne smækkes sammen, når man lige er hjemme og vende inden aftensmaden

  4. Hvordan får du moussen så luftig? Da jeg prøvede at piske den med elpisker, blev den med det samme hård og knoldet. Kan den have stået for længe i køleskabet?

  5. Hej Frederikke
    Jeg vil bare lige sige, at jeg bagte denne i mandags og WOW! Alle var blown away over kagen og moussen! I min ovn, skulle den lige have et par minutter mere og den sad lige i skabet.
    Dejlig klæg med god smag af kakao og en blød mousse virkelig god gennemtrængende smag af daim. Helt klart ikke sidste gang jeg laver denne! Og perfekt, at lave den dagen før og den tager ingen tid! ??

    1. Ej, sikke en herlig besked at modtage! Det er jeg simpelthen så glad for at høre! Tusind tak fordi du gav dig tid til at skrive til mig 🙂 Hav en dejlig dag! Kh Frederikke

    1. Jeg har ikke selv prøvet at lave den med mandelmel, og jeg tror, at konsistensen bliver anderledes, og den hæver ikke så meget op, som med alm. mel. Men det er da helt klart værd at give det et forsøg 🙂

Skriv en kommentar