Kartoffelrösti med avocadocreme og æg
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kartoffelrösti med avocadocreme og æg

Opskrift på lækker ret med kartoffelrösti med avocadocreme og æg. Denne kartoffelrösti opskrift er en klassiker og består af groft revet kartoffel med salt og peber, som steges sprøde i olie. Jeg kommer faktisk også en smule bacon på, da det giver en lækker sprødhed til opskriften. 

Jeg har i denne kartoffelrösti opskrift valgt at lave et pocheret æg. Det kan godt være en kunst at mestre, men jeg har prøvet at lave en nem guide til dig. Hvis du ikke har lyst til at kaste dig ud i det, kan du enten lave et kogt æg eller et spejlæg til toppen. 

Man kan både skrive dem som kartoffelrösti, kartoffelrøsti eller blot røsti, så alle tre ord kommer til at blive brugt i denne her kartoffelrösti opskrift

Kartoffelrösti opskrift

Røsti på pande kan bruges til mange forskellige ting og er lækkert som tilbehør i stedet for alm. kartofler. Du kan variere kartoffelrøsti ved at tilsætte krydderurter, som persille, timian eller oregano, eller man kan rive lidt persillerod eller gulerod sammen med kartoflerne.

Disse lækre kartoffelrösti med avocadocreme og æg består af kartoffelrösti med avocadocreme, bacon og pocheret æg – en virkelig lækker kombination. I stedet for bacon kan man bruge f.eks. laks, og peberrodscreme i stedet for avocadocreme, som i denne opskrift på kartoffelrøsti med laks og peberrod

Hvis du ønsker at lave en lækker vegetarisk version, så kan denne haydari med feta og peberfrugt bruges på røsti sammen med hakket rødløg og dild. Selve min røsti på pande er vegetarisk, men toppingen er selvsagt ikke. 

Røsti på pande

Disse røsti på pande laves uden æg og mel, de revne kartofler kommer nemlig blot direkte på den varme pande og formes og presses lidt sammen og steges. Hvorefter de forsigtigt, men hurtigt vendes, gerne med en paletkniv, og steger videre på den anden side. 

Stegetiden på disse røsti på pande afhænger af, hvor store du laver kartoffelrøstiene – skru lidt ned for varmen, hvis de er ved at blive for mørke udenpå, før de rå kartofler når at blive gennemstegte og møre indeni. Server gerne denne ret som frokost eller som en starter/forret. 

Hjemmelavet kartoffelrøsti

Hele hemmeligheden ved at lave det bedste hjemmelavet kartoffelrøsti er meget simpel faktisk. Når du har revet dine kartofler groft på et rivejern, skal du klemme væsken ud af kartoflerne. 

Du kan starte med at klemme væsken ud med dine hænder, og så kan du klemme resten af væsken ud i et viskestykke. Hvis de revede kartofler er for våde, så bliver resultatet mindre sprødt.

Hvis du er vild med rösti, kan du også prøve min opskrift på kartoffelrøsti med fløde og ost. De er virkelig god som tilbehør til aftensmaden, hvor denne her opskrift egner sig mere som en forret eller en lille starter.

Kartoffelrösti med avocadocreme og æg

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Kartoffelrösti med avocadocreme og æg
Avocadocreme
Pocheret æg
Derudover

Fremgangsmåde

Kartoffelrösti med avocadocreme og æg

Skyl og skræl kartoflerne og riv dem på den grove side på et rivejern. Klem så meget væske ud som muligt.

Varm en pande op til middelvarme, gerne en slip-let stegepande, med olivenolie. Kom den revet kartoffel i 4 bunker på stegepanden og pres dem lidt ned og form dem lidt. Drys med salt og peber og lad dem stege til de er helt sprøde, hvorefter de forsigtigt vendes og steger videre på den anden side. Læg dem på køkkenrulle, så de kan dryppe af.

Avocadocreme

Mos alle ingredienserne sammen med en gaffel og smag til om der skal mere salt, peber eller citron i. Opbevares på køl indtil servering.

Pocheret æg

Kog vand og eddike op og skru derefter ned til middelvarme. Slå et æg ud i en kop. Pisk i vandet, så der dannes en slags tornado i midten af gryden. Hæld ægget op i en dyb ske og sænk det langsomt ned i “tornadoen”. Kog ægget i 3-4 minutter. Placer ægget på køkkenrulle, så det kan suge vandet. Gentag denne proces med alle 4 æg.

Ved servering toppes kartoffelrösti med avocadocreme, bacon pocheret æg og purløg. Velbekomme!

 

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar