Kaiserschmarrn - Dessert af tykke pandekager - Opskrift på dessert af tykke pandekager
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kaiserschmarrn – Dessert af tykke pandekager

Kaiserschmarrn er en dessert af tykke pandekager. Kaiserschmarrn stammer fra Østrig og syd Tyskland og desserten består af tykke og luftige iturevet pandekager, der bliver serveret med flormelis og frugtkompot eller bærkompot. Nogle steder bliver retten også serveret med flødeskum, vaniljeis, chokoladesauce eller vaniljesauce til. Jeg har flere gange smagt Kaiserschmarrn på skiferie i Ischgl i Østrig, hvor man nærmest kan få det alle steder, både i byen og oppe i terrænet. Det er virkelig nemt at lave Kaiserschmarrn selv, det er nemlig blot en almindelig pandekagedej, hvor der bliver vendt stift piskede æggehvider i. Dejen steges til store tykke pandekager, som efterfølgende bliver revet i stykker. Man kan også hælde alt dejen i en stor stegepande og bage dejen inde i ovnen og herefter rive det i stykker. Jeg har drysset pandekagestykkerne med flormelis og serveret dem med hjemmelavet blommekompot. Prøv også at servere med æblemos. Rigtig god fornøjelse!

Kaiserschmarrn - Dessert af tykke pandekager

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Kaiserschmarrn - Dessert af tykke pandekager Pandekager
Derudover

Fremgangsmåde

Pandekager

Kom mælken i en skål og tilsæt mel, sukker, vaniljesukker og salt. Pisk godt til dejen er uden klumper. Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt blommerne i skålen med mælk og mel og pisk det godt sammen. Rør natron ud i lidt mælk sammen med citronskal og kom det i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber. Kom en god klat smør på en stor pande, og bag tykke pandekager af dejen (der bliver ca. 8-10). Når alle pandekagerne er bagt rives de i små stykker og steges lidt ekstra på panden. Kom pandekagestykkerne over på et stort fad eller anret det i portioner. Drys flormelis over pandekagestykkerne og server med blommekompot eller æblemos. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar