Kæmpe Bounty kladdkaka - chokoladekage med kokosfyld/ bountykage
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kæmpe Bounty kladdkaka

Denne kæmpe Bounty kladdkaka er nok på listen over de vildeste kager jeg har lavet, og også på listen over “tunge kager”. Det er en klæg og blød kladdkaka med lækkert kokosfyld og et dejligt lag mælkechokolade – præcis, som en Bounty bar (dog uden chokoladekage-delen). Selve kokosfyldet er det samme, som jeg har brugt i disse hjemmelavede Bounty barer. Er du ligeså vild med kladdkaka, som jeg er, så kan du tjekke mine andre kladdkaka opskrifter ud lige her: Kladdkaka med Daim mousse, kladdkaka med nutella og kladdkaka med Center. Husk at en kladdkaka skal stå på køl i mange timer, for at sætte sig. God fornøjelse!

Kæmpe Bounty kladdkaka

Ingredienser

Kladdkaka:
Kokosfyld:
Mælkechokoladelag:

Fremgangsmåde

Kladdkaka:

Smelt smørret. Rør æg, sukker og brun farin sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel og kakaopulver og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør. Den skal nemlig være blød og “blævrende” inden i. Hæld dejen op i en springform på 23 cm beklædt med bagepapir i bunden.  Bag kagen ved 175 C i ca. 25 minutter. Stil kagen på køl i ca. 6 timer eller natten over.

Kokosfyld:

Bland kondenseret mælk med kokosmel til en ensartet masse. Fordel kokosfyldet over den afkølede kladdkaka og stil den på køl.

Mælkechokoladelag:

Smelt chokolade og smør i en lille gryde ved svag varme. Rør det sammen til en ensartet masse. Hæld chokoladen udover kagen og stil den på køl igen indtil servering. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

12 kommentarer
  1. Hvor blævrende skal kagen være, når man tager den ud? Hele kagen eller kun midten? Skal dejen stadig være flydende og klæbe til kødnålen, hvis man tjekker den efter de 25 minutter?

    1. Den skal være blævrende inde i midten, fordi kagen sætter sig nemlig når den har stået på køl. Dog skal den ikke være rå 🙂 Ovne er forskellige, så måske kagen skal have et par minutter ekstra i din ovn. Rigtig god fornøjelse!

  2. Kan den evt fryses? Hvis man har lavet lidt for meget? Og når du skriver på køl mener du køleskabet ikke? 🙂

  3. Hej Frederikke ?
    Når der står, at bunden skal på køl natten over, betyder det så, at fyldet og chokoladen først skal på dagen efter? Eller skal det hele på også på køl natten over?

    1. Du kan godt samle hele kagen og stille på køl natten over. Dog skal bunden først være kølet af, før du kan komme kokosfyldet på 🙂

Skriv en kommentar