Jordbærtærte med brownie - Opskrift på jordbærtærte med brownie
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Jordbærtærte med brownie

Jordbærtærte med brownie – Opskrift på den lækreste jordbærtærte med brownie, kagecreme og jordbær. Denne jordbærtærte deluxe er så god, og en virkelig dejlig udvidet udgave af den klassiske jordbærtærte. Tærten består af en sprød mørdejsbund, en fugtig og klæg kladdkaka/brownie dej, en blød, cremet og vaniljeprikket kagecreme og friske jordbær. I stedet for marzarin-laget i den klassiske jordbærtærte, som pensles med mørk chokolade, er det her brownie-dejen, der udgør den del.

Selve tærten kan sagtens bages en dag i forvejen, den skal nemlig helst stå på køl i mange timer, så den kan sætte sig. Det er også meget nemmere at befri tærten fra tærteformen, når den er helt kold. Kagecremen kan også laves en dag i forvejen, og så vendes med flødeskum lige inden tærten skal pyntes.

Tærten bliver selvfølgelig kun endnu bedre, når de første danske jordbær er modne. Prøv også mine jordbærtærte muffins. Rigtig god fornøjelse!

Jordbærtærte med brownie

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 45 min.
I alt + 6 t.

Ingredienser

Mørdej
Kladdkaka/brownie
Kagecreme
Derudover

Fremgangsmåde

Mørdej

Kom smør og mel op i en skål og smuldr smørret i melet til en grynet masse. Tilsæt flormelis og æg og ælt det godt sammen til en ensartet sammenhængende dej. Læg dejen i køleskabet i 1 time.

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Rul mørdejen ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform (ca. 23 cm) med dejen. Skær evt. kanten fri for overskydende dej. Kom et stykke bagepapir over tærtebunden og kom tørrede ris, bønner eller kikærter på og forbag tærtebunden i 15 minutter.

Kladdkaka/brownie

Imens tærtebunden er i ovnen: Smelt smørret. Rør æg, sukker og brun farin sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel og kakaopulver og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør. Den skal nemlig være blød og “blævrende” inden i. Hæld dejen op i den forbagte tærtebund og bag videre i ca. 35 minutter. Stil kagen på køl i ca. 6 timer eller natten over.

Kagecreme

Lav evt. kagecremen en dag i forvejen. Pisk æg og sukker helt gult og skummende. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger og tykner. Hæld den op i en skål og lad den køle helt af.

Befri tærten fra formen og placer kagen på et fad. Pisk fløden til en let skum og vend den forsigtigt sammen med cremen. Fordel cremen på tærten og pynt med skiver af jordbær og evt. frisk mynte eller citronmelisse. Server straks eller opbevar kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

10 kommentarer
  1. Hej Frederikke. Den ser virkelig god ud! Tror du, at man kan lave mørdejsbunden samt browniebunden og derefter fryse den ned?

    1. Tak! Den er også virkelig god! Ja, du kan sagtens bage bunden og brownien og efterfølgende fryse kagen ned 🙂

  2. Hvor lang tid inden servering skal man tage kagen af køl? Er det bare lige inden servering, eller skal den stå lidt tid på køkkenbordet? ?

  3. Hej Frederikke. Din kage ser for vild ud så jeg skal selvfølgelig prøve at lave den! Der står at mørdejen skal forbages, og efter det skal brownie på og i køleskab, så kan det passe at den ikke skal ind i ovnen igen og bage færdig efter de 15 minutter?

    1. Ja, først skal mørdejen forbages, så hælder man brownie dejen i og bager kagen, som beskrevet i opskriften 🙂 Rigtig god fornøjelse!

Skriv en kommentar