Islandske kyskager - Opskrift på kyskager med brun farin og chokolade
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Islandske kyskager

Islandske kyskager – Opskrift på islandske kyskager/marengs med brun farin og chokolade. Disse kyskager stammer fra Island, eller det gør de mest, fordi de oprindeligt laves med islandske lakridskugler med chokolade, som vistnok hedder Bingokugler. Jeg har dog kun lavet dem med hakket mørk chokolade, og de smager så godt. Man kan sagtens bruge f.eks. Kick lakrids eller en anden slags lakrids. Disse kyskager er virkelig nemme at lave. Æggehvider, brun farin og sukker piskes sammen til en sej og stiv marengs, hvor der vendes hakket mørk chokolade i. Marengsen bages i klatter og serveres.

Kyskagerne kan spises som de er eller serveres sammen med friske bær og is. Rigtig god fornøjelse!

Islandske kyskager

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 1 t.
I alt 1 t. 10 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Islandske kyskager

Tænd ovnen på 125 C varmluft.

Pisk æggehviderne skummende. Tilsæt sukker og brun farin lidt ad gangen imens der piskes. Pisk til en sej og blank masse. Vend chokolade og lakrids i.

Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt marengs i mellemstore “klatter” på bagepladen ved hjælp af 2 skeer. Der skal ca. være 12-14 stk. Bag i ca. 1 time. Lad dem afkøle og server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej Frederikke
    Skal Bingokuglerne hakkes eller bare vendes i marengsen?
    Ps. Alle opskrifterne fra dig har været en succes. Elsker at følge med Tak!

Skriv en kommentar