Hjemmelavet Toffifee - Opskrift på nemme hjemmelavede Toffifee
Opskrifter Livsstil Shop

Hjemmelavet Toffifee

Hjemmelavet Toffifee – Opskrift på nemme hjemmelavede Toffifee chokolader med fudge, hasselnød og nougat.

Hjemmelavet Toffifee

Konfekt til 4-5 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 1 t. / I alt 1 t. 15 min.
Ingredienser

Hjemmelavet Toffifee

15 stk. fudge karameller

15 hasselnødder, ristede og afskallede

80 g nougat

80 g mælkechokolade

40 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Hjemmelavet Toffifee

Kom fudge karamellerne på en tallerken og giv dem et par sekunder i mikroovnen, sådan så fudgen bliver blød og kan formes.

Pres fudgen lidt ud og form den i bunden i små silikone forme (se how to video ovenover). Kom en hasselnød ned i hver.

Smelt nougat og mælkechokolade sammen i en skål over vandbad. Kom det i en sprøjtepose, klip et lille hul forenden og fordel i formene. Stil formen på køl i 30 min. Smelt den mørke chokolade og kom den i en sprøjtepose, klip et lille hul og lav en lille “prik” ovenpå hver Toffifee. Stil på køl igen i 30 min. Befri Toffifee fra formene og server. Velbekomme!

 

 

Bedøm denne ret

Hjemmelavet Toffifee

Det er super nemt og lækkert at lave hjemmelavede Toffifee chokolader. De består af ganske få ingredienser: fudge, hasselnødder, mælkechokolade med nougat og mørk chokolade. Jeg har lavet Toffifee i små silikoneforme fra Silikomart (link her), det er nemlig super nemt med silikoneforme, da karamellerne slipper let, når de skal ud af formene.

Jeg køber de firkantede fudge karameller, som kan købes i stort set alle supermarkeder og også ved bland-selv slik. De skal blot varmes op i mikroovnen, og så er de nemme at forme.

Toffifee chokoladerne opbevares bedst i en kagedåse eller bøtte med låg på køl, hvor de kan holde sig 1 måneds tid. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.