Hjemmebagte bløde tacos - Opskrift på lækre mexicanske tacos/tortillas
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hjemmebagte bløde tacos

Hjemmebagte bløde tacos. Hjemmebagte mexicanske tacos eller tortillas er virkelig nemt at lave selv og kræver ikke særlig mange ingredienser. De består kun af hvedemel, majsmel, vand, salt og olivenolie. Sådan nogle tacos er på listen over favoritmåltider herhjemme, og de kan fyldes med alverdens lækkert fyld. De kan f.eks. fyldes med disse sprøde kyllingestykker, guacamole, syltede rødløg, tomatsalsa eller de kan fyldes med kødsauce, bønner eller pulled pork. Det er et hyggeligt måltid at lave sådan en tag-selvbar med en masse lækkert fyld, så man selv kan lave sine egne tacos.

I virkeligheden laver man tacos med en tortillapresser, som presser dejen helt flad, men det kan altså også sagtens gøres ved hjælp af en frysepose og en kagerulle. Tacos kan fryses, hvis man vil lave dem nogle dage før de skal serveres, så skal de blot varmes op i ovnen, men uden at de bliver for hårde. Rigtig god fornøjelse!

Hjemmebagte bløde tacos

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 50 min.

Ingredienser

Bløde tacos (12 stk.)

Fremgangsmåde

Bløde tacos

Kom majsmel, hvedemel og salt op i en skål og bland det. Tilsæt olie og kom vandet i lidt ad gangen, imens der røres rundt med en ske. Ælt dejen sammen med hænderne til den bliver sammenhængende og ikke for klistret. Kom dejen på køl i 30 minutter.

Del dejen i 12 lige store dele a ca. 70 g hver og tril hver dejdel til en bolle. Klip en frysepose op og rul dejkuglerne ud imellem fryseposen med en kagerulle til dejen bliver tynd. Dejen er meget nem at arbejde med og går ikke særlig nemt i stykker, så rul gerne dejen ud så tyndt som muligt.

Varm en (tør) pande op til middelvarme og steg tacos på hver side til de tager farve, men de må ikke blive sprøde. Opbevar tacos i et fugtigt visketykke ved stuetemperatur, så holder de sig bløde og lækre indtil de skal bruges. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar