Hjemmebagt franskbrød i form - Den bedste franskbrød opskrift
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hjemmebagt franskbrød

Mormorbrød, sødmælksbrød, gammeldags franskbrød – kært barn har mange navne… Dette er et klassisk lyst hjemmebagt franskbrød med kærnemælk, bagt med æg og smør. Det er nemt at bage og smager dejligt. Bare som det er med smør eller ost, eller til en kop varm chokolade på en kold og grå eftermiddag. 

Franskbrød opskrift

Denne franskbrød opskrift giver 2 brød, og du kan sagtens fryse det ene brød ned, hvis 2 brød er for meget. Her har jeg bagt det ene brød på bagepladen og det andet i en brødform. 

Du kan godt lave det til koldhævet franskbrød. Her skal du altså stille dejen i køleskabet om aftenen og bages om morgenen, så skal du bare huske at bruge mindre gær (ca. 10-15 g). Brødet er allerbedst samme dag, som det er bagt. Dagen efter kan det godt begynde at blive en smule tørt. Hvis du derfor skal bruge et hjemmebagt franskbrød til påskefrokost eller julefrokost, vil jeg anbefale dig at lave det på dagen. Alternativt skal du koldhæve det fra aftenen før – så er det hurtigere og nemmere at bage på dagen. 

Hjemmebagt franskbrød

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 3 t.
I alt 3 t. 20 min.

Ingredienser

Franskbrød ( 2 stk.)

Fremgangsmåde

Franskbrød

Lun mælken og rær gæren ud i den. Tilsæt æg, smeltet smør (må kun være lunkent, ikke varmt), sukker og salt. Rør det godt sammen. Tilsæt melet, men hold noget tilbage. Ælt dejen godt sammen, til den er glat og blank. Der skal kun lige nok mel i, til dejen slipper dejkrogen/fingrene. Læg et rent viskestykke over skålen og lad dejen hæve i ca. 1 ½ -2 timer ved stuetemperatur.

Tag dejen ud på et meldrysset bord uden at ælte for meget i den. Del dejen igennem og form 2 brød på en bageplade beklædt med bagepapir eller i 2 brødforme á 1 1/2 l. Dæk brødene med viskestykket og lad dem hæve i ca. ½ time.

Tænd ovnen på 200 C.

Pensl brødene med lidt sammenpisket æg eller mælk. Bag brødene ca. 25-30 min. brødet skal lyde hult, når du banker på det. Pensl evt. brødene med lidt smeltet smør, lige når de kommer ud af ovnen. Lad brødene køle af på en rist. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Franskbrød i form

I denne her franskbrød opskrift får du to franskbrød, og de bliver bagt i hver deres form. Jeg bruger to forme, der hver kan indeholde 1,5 liter. Hvor meget en brødform kan indeholde, står typisk i bunden. Du kan også godt lave ét stort brød, men så vil det hæve længere tid og bages længere end det, jeg har angivet.

Grunden til at jeg lavet mit franskbrød i form er, at det giver en flot form på brødet. Det gør også, at brødet får lidt højde. Vil du ikke lave franskbrød i form (måske fordi du ikke har en brødform), så kan du også godt lave det uden. Det giver stadig to virkelig lækre brød!

Franskbrød med æg og kærnemælk

Det er langt fra altid, at jeg bruger kærnemælk og æg, når jeg laver brød. Men med det her franskbrød putter jeg både æg og kærnemælk i, der er med til at gøre det ekstra svampet og lækkert. Et franskbrød med kærnemælk gør desuden, at det holder sig lidt længere, end hvis det ikke var i. Det giver nemlig ekstra meget fugt, end hvis du brugte almindelig mælk. Kærnemælk har nemlig en del syre i sig, som mælk ikke har.

I mit franskbrød med æg kommer der både æg i dejen, men jeg pensler det også med æg. Det giver en flot gylden overflade på brødet, når det er bagt. 

Har du hjemmebagt franskbrød tilovers, egner det sig rigtig godt til ristet brød. Prøv også at bruge nogle skiver af brødet til Arme Riddere. Du kan også prøve mit andet franskbrød med havregryn og gulerod

Hvorfor smuldrer mit hjemmebagte franskbrød? Hvis brødet er for tørt, vil det højst sandsynligt smuldre. Det kan være fordi, at du har tilsat for meget mel, at det begynder at smuldre, når det er færdigbagt.

Hvorfor bliver mit franskbrød tørt? Lige så snart at dit brød er bagt, vil det være svampet og fugtigt. Med tiden vil den væske fordampe, og du kan her opleve, at brødet bliver tørt. Er det tørt lige så snart, at du har taget det ud af ovnen, så har du givet det for lang tid.

Hvornår er franskbrød færdigt? Når jeg skal se, om mit brød er færdigt, plejer jeg at banke på det. Det skal gerne lyde hult, når du gør det. Du kan også tage et termometer og stikke ind i det. Her skal det gerne have en kernetemperatur på 95 grader. 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar