Hindbærkage - Hindbærkage med mørdejsbund, mazarin og hindbærmousse
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hindbærkage

Hindbærkage – Opskrift på hindbærkage deluxe med sprød mørdejsbund, mazarin med hindbær, hindbærmousse, friske bær og mørk chokolade. Denne kage er super lækker og den er perfekt at servere for en hindbærelsker. Kagen består nemlig af bagte hindbær, kogte hindbær og friske hindbær. Der er en sprød mørdejsbund, som forbages og efterfølgende bages med en dejlig hindbærmazarin på. Kagen samles med den lækreste cremede hindbærmousse med hindbær, citron og vanilje. Jeg har pyntet kagen med friske bær, mørk smeltet chokolade og skovsyre.

Det er en super lækker kage, som er perfekt at servere til fødselsdage eller til eftermiddagskaffen. Prøv også min opskrift på hindbærsnittetærte eller Othellolagkage. Rigtig god fornøjelse!

Hindbærkage

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning + 3 t.
I alt + 4 t.

Ingredienser

Mørdej
Mazarin med hindbær
Hindbærmousse
Derudover

Fremgangsmåde

Mørdej

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Kom hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og smør op i en skål og smuldre smørret i til en grynet masse. Saml dejen med vand til den er sammenhængende.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Fjern det ene stykke bagepapir og kom dejen med bagepapir på ned i en springform på 23 cm. Bag mørdej i 15 min.

Mazarin med hindbær

Pisk smør, sukker og marcipan lyst og luftigt. Pisk et æg i adgangen. Sigt melet i dejen og pisk igen. Vend hindbærrene i.

Kom dejen ovenpå den bagte mørdej.  Bag kagen i ca. 35-40 min. Kagen må gerne være lidt blød i midten. Lad kagen afkøle helt inden den befries fra formen.

Placer kagen på et fad og kom springformen rundt om kagen med kageplast indeni. Luk formen og lav hindbærmoussen.

Hindbærmousse

Læg husblas i blød i koldt vand.

Kom hindbær, sukker, vanilje og citronsaft i en lille gryde og giv det et hurtigt opkog. Blend til hindbærpuré og smelt husblassen i den varme hindbærpuré. Lad den køle af. Rør creme fraichen i hindbærpuréen. Pisk fløden til skum. Vend flødeskum med hindbærpuréen.

Kom hindbærmoussen på kagen og stil kagen på køl i mindst 3 timer, men gerne til dagen efter.

Befri kagen fra formen og kageplasten. Pynt kagen med friske bær, smeltet mørk chokolade og skovsyre. Server kagen. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar