Gulerodskage med cream cheese frosting - den bedste gulerodskage
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Gulerodskage med cream cheese frosting

Jeg elsker gulerodskage med cream cheese frosting. Især med rigtig meget cream cheese frosting. En rigtig svampet gulerodskage med god smag og bid i, det går man aldrig galt i byen med. Jeg har valgt at lave to gulerodskagebunde for at få lidt højde på kagen, men man kan sagtens halvere opskriften, så man kun får 1 bund. Cream cheese frostingen er vaniljeprikket og smagt til med citron, en perfekt kombination med den saftige og krydrede kage. Du kan med fordel bage bundene en eller to dage inden kagen skal samles, det giver kagen endnu mere smag. God fornøjelse!

Gulerodskage med cream cheese frosting

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 45 min.
I alt 1 t. 5 min.

Ingredienser

Gulerodskage:
Cream cheese frosting:

Fremgangsmåde

Gulerodskage:

Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen. Tilsæt et æg adgangen imens der piskes. Bland mel, kanel, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål og rør det i dejen. Tilsæt gulerødder rosiner og valnødder i dejen og pisk godt. Fordel dejen i to springforme (23 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden og smurt med smør i siderne. Bag kagerne ved 175°C i ca. 45 minutter, kagen må godt være lidt klæg i midten, så den holder sig fugtig og svampet. Lad kagerne køle af.

Cream cheese frosting:

Pisk flødeost, smør, flormelis, vanilje og citron sammen til en ensartet masse. Pisk fløden til en let skum og vend det sammen med flødeost-blandingen.

Sådan samler du kagen:

Saml kagerne med et lag cream cheese frosting imellem og smør et lag ovenpå. Du kan også lave små dutter med en sprøjtepose, som jeg har gjort. Drys til sidst revet citronskal ud over kagen. Velbekomme.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

25 kommentarer
  1. Mums den ser lækker ud.
    Overvejer den til min datters dåb. Skal creme cheesen sprøjtes på på selve dagen eller?

    1. Den er også rigtig lækker! Ja, jeg ville sprøjte creme cheese på på selve dagen 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

  2. Hej, og først og fremmest tak for en masse dejlige opskrifter! 🙂
    Jeg tænker at ville lave den her til min søns fødselsdag, men I en stor bradepande, tror du at det kan lade sig gøre med denne mængde ingredienser eller skal den gradueres op eller ned? ?

    1. Tak for din søde kommentar! Jeg tror sagtens du kan nøjes med 1 portion til 1 bradepande, medmindre at din bradepande er meget stor 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

  3. Sikke en fantastisk hjemmeside og flot arbejde du laver!

    Waw den ser bare lækker ud denne her. Vil man med fordel kunne lave den dagen før tror du? Og skal den så stå i køleskabet indtil man skal bruge den? Vh. Katrine 🙂

    1. Tusind tak for de søde ord Katrine! Det gør mig glad! Ja, du kan sagtens bage den dagen før 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

      1. Tak for svar! Skal den stå på køl i dril næste dag? Eller skal jeg bare først smøre den inden servering?

  4. Hej Frederikke. Kagen ser virkelig lækker ud! Jeg vil bage denne til min mors fødselsdag i weekenden. Vi bliver 11 mennesker. Er denne opskrift nok til 11 personer, eller skal jeg lave mere? <3

    1. Hej Ann-Sofie. Der er er nok til 11 personer, da kagen bliver ret høj. Ellers skal du bage 1 stor bund i en springform på 26 cm i diameter, og så skære den igennem til to bunde. Så er du i hvert fald sikker på, at der er nok 🙂 Rigtig god fornøjelse! Kh Frederikke

  5. Hej 🙂

    Jeg vil gerne afprøve denne opskrift men er lidt i tvivl ift hvilken en tyl jeg skal købe. Jeg kigger på en Wilson 6B eller 8B – er det en af dem du har brugt til denne? Pft 🙂

  6. Hej! Jeg vil gerne lave kagen i en 28 cm springform, uden lag, men bare en semi-høj kage. Kan jeg mon bare gå ud fra opskriften og hælde al dej i min form, eller skal jeg regne andre måleforhold ud??

  7. Kære Frederikke

    Tak for en dejlig blog og fantastiske opskrifter!
    Er den bagt med over- og undervarme eller varmluft?

  8. Hvis den er bagt to dage før servering, ville du så opbevare den på køl eller fryse den?

Skriv en kommentar