Fredagshygge: Milkshake med jordbær og hindbær - Opskrift på milkshake
Opskrifter Livsstil Shop

Fredagshygge: Milkshake med jordbær og hindbær

Fredagshygge- Milkshake med jordbær og hindbær. Det er fredag, og det betyder endnu engang fredagshygge, som i dag byder på dejlige milkshakes med jordbær og hindbær. Der er da intet bedre end at skåle weekenden i gang med dejlig cremede milkshakes. Især nu, hvor det er blevet varmt, så er det helt perfekt med en dejlig afkølende drik. Det er så nemt at lave milkshakes. Jeg har faktisk bare brugt en helt almindelig billig bøtte vaniljeis, det behøver ikke at være nogen dyr is, når man laver milkshake. Jeg har brugt sødmælk, men man kan bruge alle slags mælk, også plantemælk. Brug gerne friske bær, for at få smagen endnu kraftigere, men frosne kan også sagtens bruges. Opskriften er til 2 store glas eller 4 mindre glas. Prøv også disse milkshakes med vanilje og chokolade. Rigtig god fornøjelse og god fredag!

Fredagshygge: Milkshake med jordbær og hindbær

Drikke, Milkshakes til 2-4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 15 min.
Ingredienser

Milkshake med jordbær og hindbær (opskrift til 2 glas eller 4 glas)

400 g vaniljeis

4 dl sødmælk

150 g friske hindbær

300 g friske jordbær

Flødeskum til pynt

Fremgangsmåde

Milkshake med jordbær og hindbær

Lad isen stå på køkkenbordet lidt, så den er blød og ikke alt for hård. Kom isen op i en blender sammen med mælk, hindbær og jordbær. Blend sammen til en ensartet og cremet milkshake. Fordel milkshake i 2 glas eller 4 glas og pynt med flødeskum og ekstra bær. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven