Fredagshygge: Chokoladecookies med karamelmidte - Lækre chewy chokoladecookies
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fredagshygge: Chokoladecookies med karamelmidte

Fredagshygge: Chokoladecookies med karamelmidte – de lækreste, chewy, bløde og sprøde chokoladecookies. Disse cookies er lavet ud fra min opskrift, som er vældig populær, på chocolate chunk cookies, dog med lidt justeringer. De er helt perfekte at bage på sådan en dejlig fredag! Cookiesne smager næsten som en brownie! Jeg har også en anden opskrift på chokoladecookies, nemlig en opskrift hvor der er nutella i midten. Hvis du ikke vil bage hele portionen på en gang, så kan du nemt fryse halvdelen af dejen ned (i kugler) i en frysepose og tage cookie dough kuglerne op og bage dem. Jeg får besøg af en veninde i aften og vi skal se X-Factor sammen, spise god mad og sikkert også nyde en chokoladecookie. Rigtig god fornøjelse!

Fredagshygge: Chokoladecookies med karamelmidte

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 18 min.
I alt 1 t. 18 min.

Ingredienser

Cookies (ca. 20 stk.)

Fremgangsmåde

Cookies

Bland sukker, brun farin, salt og vaniljesukker sammen i en skål. Tilsæt det smeltede smør og rør det sammen med. Rør et æg i ad gangen. Bland mel,kakao og bagepulver sammen og sigt det i skålen. Rør det hele sammen til en ensartet og blød dej. Tilsidst tilsættes hakket chokolade. Stil dejen på køl i 1 time.

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Form 20 lige store kugler med f.eks. en isske. Tryk en karamel ned i hver dejkugle og form dejen rundt om. Placer kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at der er godt med mellemrum imellem hver kugle, da de flyder ud når de bliver bagt. Bag kuglerne i ca. 18 minutter til de er gyldne og sprøde rundt i kanten men stadig bløde i midten. Lad cookiesne køle af på en rist og server dem helst lige med det samme, så er de nemlig stadig lidt bløde og seje indeni og sprøde udenpå. Rigtig god fornøjelse.

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar