Flødebolle cupcakes med marcipan, kirsebær og hvid chokolade
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flødebolle cupcakes med marcipan, kirsebær og hvid chokolade

Flødebolle cupcakes med marcipan, kirsebær og hvid chokolade. Jeg har taget den til next level i dagens kalenderlåge og været meget kreativ. Disse marcipancupcakes med et godt lag flødebolleskum med kirsebær og vanilje overtrukket med tempereret hvid chokolade, skulle meget gerne ligne små, skæve og buttede juletræer i en snedækket skov. Det håber jeg, at I kan se, ellers så er det også helt ok… Bunden kan selvfølgelig skiftes ud, med en skive marcipan og den hvide chokolade kan skiftes ud med mørk. Jeg vil SÅ gerne se jeres kreationer, så husk at brug hashtagget #frederikkewaerens og tag mig også meget gerne på billedet.

Andre opskrifter med flødebolleskum: Min meget berømte, og faktisk den mest læste, opskrift på flødebollebrownie,, og denne med marcipan og hindbærflødebolleskum.

Flødebolle cupcakes med marcipan, kirsebær og hvid chokolade

Ingredienser

Cupcakes med marcipan (ca. 15 stk.):
Flødebolleskum med kirsebær:
Hvid chokolade overtræk: Derudover:

Fremgangsmåde

Cupcakes med marcipan (ca. 15 stk.):

Tænd ovnen på 175 C. Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt revet marcipan. Pisk ét æg i adgangen. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen. Pisk fløden i lidt adgangen. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i ovnen ved 175 C i ca. 20-25 minutter. Lad dem køle af.

Flødebolleskum med kirsebær:

Kog sukker (200 g), glukosesirup, vand, vanilje og kirsebær op i en tykbundet gryde til det når 117°C. Pisk æggehvider hvide og luftige og tilæt sukker(50 g) og pisk sammen til en marengs. Når sukkersiruppen er klar hældes den ned i æggehviderne i en tynd stråle, imens der piskes ved høj hastighed. Pisk nu det hele sammen i ca. 20 minutter.

Kom flødebolleskummen op i en sprøjtepose og lav det mønster du ønsker på de kolde cupcakes. Sæt dem tilbage på køl, imens du laver chokoladeovertræk.

Hvid chokolade overtræk:

Okay, nu skal du temperere din chokolade og det er slet ikke så svært, som det lyder. Hak chokoladen (med mindre den er i knapper) og kom den op i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen. Giv chokoladen 30 sek. og rør rundt. Gør dette af nogle omgange indtil alt chokoladen næsten er smeltet. Giv chokoladen 10 sek. af to omgange eller til chokoladen er 33 C. Hæld den smeltede chokolade op i et aflangt og bredt glas eller i en dyb skål og dyp de kolde cupcakes forsigtigt i chokoladen. Lad dem stå på køl til chokoladen er størknet. Mal med sølvstøv på den hvide chokolade med en pensl og server kagerne. Velbekomme!

Tip: Jeg anbefaler, at du bruger et godt termometer, da det er den sikreste måde at få den helt rette temperatur til sukkersiruppen. Jeg bruger dette (*reklamelink) infrarøde termometer! Måske et julegaveønske?

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar