Buffalo chicken dip - Spicy dip med ost og kylling til nachos og grøntsager
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Buffalo chicken dip

Buffalo chicken dip – Opskrift på den lækreste spicy dip med revet kylling, flødeost, hot sauce og revet ost. Denne dip er en amerikansk dip, og den er så lækker og virkelig nem at lave. Jeg har brugt kyllingebryster, som jeg har kogt i vand med lidt grøntsager og så revet kyllingen fra hinanden. Man kan også sagtens bruge 1 hel kogt kylling eller en grillkylling. Nogle kommer også Ranch dressing i og sådan en opskrift har jeg her, hvis du har lyst til at eksperimentere med det.

Hvad kan buffalo chicken dip bruges til?

Buffalo chicken dip er perfekt at servere sammen med nachos, salte kiks eller grøntsagsstave, f.eks. bladselleri, agurk og gulerødder. Dippen kan også bruges i sandwich, wraps eller den kan smøres på pizza. Prøv også min opskrift på spinatdip med artiskokker. Rigtig god fornøjelse!

Buffalo chicken dip

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Buffalo chicken dip
Derudover

Fremgangsmåde

Buffalo chicken dip

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom vand i en gryde med løg, selleri, salt og peber. Bring i kog og kom kylling i når vandet koger. Kog kylling i 20-25 min.

Tag kylling op fra vandet og lad dryppe af. Riv den fra hinanden ved hjælp af to gafler. Hæld vandet fra, hvis der er meget væske ved.

Bland flødeost med hakkede tomater og hot sauce. Tilsæt kylling og osten (gem lidt ost til at drysse ovenpå) og rør det godt sammen.

Kom det hele i et fad og drys med det resterende ost. Bag i ovnen i ca. 18 minutter. Drys forårsløg på og server den varme dip med nachos eller kiks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar