Bruschetta med burrata og bagte tomater - Bruschetta deluxe
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Bruschetta med burrata og bagte tomater

Bruschetta med burrata og bagte tomater – Opskrift på bruschetta deluxe med smørstegt surdejsbrød, burrata, hvidløg og bagte tomater. Bruschetta er Italiensk antipasto, som består af ristet brød, som gnides med hvidløg og toppes med olivenolie og tomater. Her har jeg så lige taget den skridtet videre og tilføjet noget af det bedste i verden, nemlig burrata. Det smager helt vidunderligt og er en dejlig forret eller frokost. Man kan også skære brødene over, så de bliver mindre.

Hvor kan jeg købe burrata?

Burrata er i de senere år blevet virkelig populær, så det er faktisk ganske nemt at få fat i det nu. Jeg køber det bl.a. i Bilka og Netto, men hos f.eks. Supermarco i København eller LaTreccia, kan man også købe den lækre ost. Galbani er også begyndt at sælge osten.

Prøv også min opskrift på tomatsalat med friteret feta eller min meget populære opskrift på cremet tomatsauce med pasta og burrata. Rigtig god fornøjelse!

Bruschetta med burrata og bagte tomater

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Bagte tomater
Bruschetta med burrata og bagte tomater

Fremgangsmåde

Bagte tomater

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom tomaterne i et fad og kom olivenolie,hvidløg, timian, salt og peber på og bland det godt rundt. Bag tomaterne i ca. 30 minutter indtil tomaterne er “rynkede”. Lad tomaterne afkøle.

Bruschetta med burrata og bagte tomater

Smør brødskiverne med smør på begge sider. Rist dem på en pande på begge sider, til de er helt sprøde. Placer brødskiverne på en rist. Gnid brødene med hvidløg. Åbn burrataerne og bland dem lidt rundt. Fordel burrata på brødene, kom de bagte tomater på og pynt med krydderurter, peber og olie. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar