Brownie med peanutbutter og kokostopping - Brownie med drømmekagetopping
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Brownie med peanutbutter og kokostopping

Brownie med peanutbutter og kokostopping – Opskrift på fudgy brownie med peanutbutter og snasket og sprødt kokosfyld på toppen. Denne brownie er så lækker og virkelig luksus. Brownien er lavet udfra min opskrift på verdens bedste fudgy brownies, hvor jeg har lagt et lag peanutbutter imellem brownie dejen og så lige tilføjet et dejligt lag kokosfyld. Denne kage er en blanding imellem mine to favorit kager: Brownie og drømmekage! Jeg har lavet sådan en kage før, bare med en svampet chokoladekage i stedet for en brownie, se opskriften her.

Kagen har allerbedst af at komme på køl inden den skæres i stykker, så kan den nemlig få lov til at sætte sig og blive fast og virkelig lækker. Peanutbutteren kan sagtens undlades, hvis man ikke er så meget til det. Rigtig god fornøjelse!

Brownie med peanutbutter og kokostopping

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t. 30 min.

Ingredienser

Brownie
Kokosfyld

Fremgangsmåde

Brownie

Kom peanutbutter på et stykke bagepapir og bred det ud, så det har samme form som din bageform. Kom peanutbutter i fryseren i ca. 1 time.

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Lav brownie dejen efter denne brownie opskrift. Når du har dejen klar, så deles dejen i to. Beklæd en form på 24×24 cm. Kom den ene halvdel af dejen i formen og kom den frosne peanutbutter på. Kom derefter den anden halvdel af brownie dejen ovenpå. Bag kagen i ca. 10 minutter.

Imens kagen er i ovnen laves kokosfyldet ved at smelte smør i en gryde. Tilsæt kokosmel, brunfarin og sødmælk og rør det godt sammen til en ensartet masse. Lad det boble lidt ved middelvarme under omrøring.

Prik huller i kagen med en gaffel eller kødnål. Fordel kokosfyldet på kagen og bag kagen i yderligere ca. 12 min., til fyldet er sprødt. Hold øje med kagen, så fyldet ikke bliver brændt. Tag kagen ud og lad den køle af inden den nydes. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar